Mette Frederiksen vil gerne arbejde for, at danske studerende bliver lige så dårligt uddannet som toppolitikere, der som bekendt sjældent færdiggør deres uddannelser.
Men hun nøjes ikke med en uddannelsesreform, der sikkert vil skubbe unge stemmer i storbyerne i armene på andre partier. Hendes blå kabinet arbejder også på at øge uligheden yderligere, og hun lykkes nok snart med at få Helle Thorning til at minde om Rosa Luxembourg, Rosa Lund og andre store historiske personligheder.
Den slags har det med at pisse potentielt venstresnoede og radikale af. Dem er der en del af i Danmarks fire store byer Odense, Ålborg, Århus og ikke mindst København. Alligevel har socialdemokratiet hersket i en evighed. Men ved sidste kommunalvalg holdt det gamle arbejderparti kun lige akkurat fast i overborgmesterposten i København hængende i en stærkt eroderet borgmesterkæde. Partiet mistede ligesom i de tre øvrige store byer rundt regnet ti procentpoint.
I hovedstaden lykkedes det tilmed Sophie Hæstrup at banke tilslutningen til S ned omkring 17 procent af stemmerne. Dermed tangerede hun Rit Bjerregaards gamle bundrekord, der efter en intern afholdt meningsmåling i sin tid sendte hende på røv og albuer ud af overborgmesterkontoret, hvor efter tilslutningen atter røg tilbage på små 30 procent. Men det var før Mette Frederiksen, og sammenholder vi det med, at Sophie Hæstrup er den mest uduelige overborgmester, København har haft, kan magten meget vel tippe i landets suverænt vigtigste kommune.
Ikke til højre, som gode socialdemokrater altid har frygtet, men til venstre. Og så får vi blandt mange andre godbidder fra venstrefløjen måske chancen for at opleve det muntre scenarie, hvor København bliver vestens vigtigste epicenter for wokeisme. Hvad vil der herefter være i vejen, for at Sikandar Siddique bliver blasfemiborgmester med eget moralpoliti?
Det skal koste at læse Tintin i Congo, jonglere med koraner eller tiltale flere personer sammenstimlet i et enkelt legeme med andet end Eders Nåder. Inden for murene, altså. I en by befriet for biler kunne parkeringsvagterne passende træde i fornyet karakter med job i Moralpolitiet efter en grundig omskoling håndfast eksekveret af Normstormerne. Denne sammenbidte flok har i forvejen demonstreret et skarpt blik for både gamle og unge med falsk bevidsthed.
Jon Stephensen er dreven partihopper og lander sikkert nænsomt hos de radikale for at blive underholdningsborgmester. Og øverst i det magentarøde hierarki er Pelle Dragsted klar til at hoppe over kommunegrænsen og bliver overborgmester og chef for økonomiforvaltningen, som vil blive ledet og vejledt under parolen: Offentligt merforbrug genererer sine egne indtægter.
Efter at have dvælet lidt ved denne kun delvist usandsynlige komedie, er det værd at holde fast i, at S under alle omstændigheder nu står til at tabe de fire store kommuner til venstrefløjen. Det er muligt, at også det er det hele værd for S. På Christiansborg er magten sikkert mere stabil med Løkke og Trolex på bagsmækken end med Villadsen og Stampe som støttehjul. Men Danmark er nu en gang en bystat med en række dynamiske industriområder strøet ud over landskabet.
Uden en stærk og stabil hovedstad bliver Danmark fattigere. Uden velpolstrede videregående uddannelser bliver vi dummere. Det er måske det sidste, der er Mette Frederiksens langsigtede valgstrategi.
