Den borgerlige fallit

Selv som 'venstrefløjser' kunne Leif Donbæk godt tænke sig, der var lidt mere kvalificeret modstand fra de blå. Foto: Jens Dresling
Selv som 'venstrefløjser' kunne Leif Donbæk godt tænke sig, der var lidt mere kvalificeret modstand fra de blå. Foto: Jens Dresling

Leif Donbæk, jurist, medlem af SF, skriver om politik, samfund og retsstof.

For nogle år tilbage var det en stående joke på dele af venstrefløjen, at man ikke kunne være i ledelsen af Det Konservative Folkeparti uden en dom for enten noget med spirituskørsel eller skattesvig.

Det var naturligvis i perioden, hvor først Hans Engell og siden Per Stig Møller måtte forlade formandsposten for hver sin udgave af spirituskørsel.

Det var - og er - skægt, at et parti, der i så høj grad byggede på, at det var dem, der for alvor gik ind for at overholde loven, konsekvent gik og brød den. Lidt ligesom, det er underholdende, når medlemmer af partier, der elsker folkeskolen, sender deres børn i privatskole.

Nu står vi her så igen. Denne gang er det de evige moralens vogtere i Pia Kjærsgaards parti, der er endt i den forunderlige situation, at de to mest realistiske formandskandidater begge muligvis er på vej i fængsel. Og medlemmerne står altså derfor overfor at afveje, om det er potentielt mindst skadeligt for formandsdrømme at være dømt for enten ulovligt skøn under regel, eller EU-svig og dokumentfalsk.

Og selvom det første ikke lyder helt så slemt (for alle andre end jurister), så det ikke helt godt, for det Støjberg er tiltalt for, er magtarrogance og ministervælde, altså alt det, som DF i egen selvforståelse er skabt for at gøre op med.

Og det første forslag er da også dukket op om, hvorvidt man skulle udsætte valget af ny formand, for lige at finde ud af hvilke af formandskandidaterne der ville kunne overleve en værdighedsafstemning i Folketinget.

Det er - udover at være underholdende - også et godt billede på den intellektuelle deroute højrefløjen er på i disse år. Hvor DF vælger mellem potentielt dømte, Konservative ledes i stilhed, Venstre ved splittelse, og Nye Borgerlige må ekskludere et byrådsmedlem for at lægge stemme til Socialdemokratiet.

Som venstrefløjser er det naturligvis underholdende at iagttage, men som det seneste år har vist, er det heller ikke helt godt. For magt har brug for modspil, og så længe oppositionen er så bovlam, så styrer Mette Frederiksen efter forgodtbefindende, og det er ikke en god ting.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
60 kommentarer
Vis kommentarer

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.