Den politiske Peter Pan

'En Peter Pan-mand er en mand, der hele sit liv er stukket af fra regningen, en mand, der aldrig holder ud, når 'the going gets tough', som sangen går,' skriver Leif Donbæk og peger på Uffe Elbæk. Foto: Tariq Mikkel Khan
'En Peter Pan-mand er en mand, der hele sit liv er stukket af fra regningen, en mand, der aldrig holder ud, når 'the going gets tough', som sangen går,' skriver Leif Donbæk og peger på Uffe Elbæk. Foto: Tariq Mikkel Khan

Leif Donbæk, jurist, medlem af SF, skriver om politik, samfund og retsstof.

Alle kender historien om Peter Pan. Både den positive del af historien om at være evigt ung og fri, men også den lidt mindre positive side, den om aldrig nogensinde at blive voksen, aldrig nogensinde nå dertil, hvor der tages ansvar for egne handlinger.

En Peter Pan-mand er en mand, der hele sit liv er stukket af fra regningen, en mand, der aldrig holder ud, når 'the going gets tough', som sangen går.

I dansk politik har vi netop set et fremragende eksempel med Uffe Elbæks anden exit fra Alternativet. Den første var, da han for få måneder siden stoppede som leder. I den forbindelse fik han bl.a. givet sig selv, følgende ganske beskedne skudsmål med:

'Jeg ved godt, at det er en stor opgave at tage over efter mig. Det lyder selvfedt. Men det er selvfølgelig en stor opgave at tage over efter grundlæggeren af et parti, siger Uffe Elbæk og forklarer, at beslutningen er taget nu, da han føler, der er ro på partiet, og at det er et godt sted.'

Om hvordan han ville håndtere, at der nu skulle en ny forperson på posten, forklarede Elbæk:

'Det tager nok et år eller to, inden en ny politisk leder har sat sig i stolen og fundet sig helt til rette i rollen.'

Det var før Elbæk måtte lide den tort, at medlemmerne i Alternativet tillod sig at stemme på en anden måde, end han synes, de skulle stemme på.Hvad gjorde Elbæk så? Det voksne valg ville være at sætte sig på bagerste række og - som han havde proklameret - lade den nye leder få et år eller to til at vokse sig ind i rollen. Eller helt at nedlægge sit mandat og udtræde af folketinget.

Uffe Elbæk valgte i stedet - måske med Helle Joof som forbillede - at brænde sit parti ned. Det passede sågar på Joofs tidsregning, da hun hævder, at en bestemt indianerstamme brænder alt ned hvert syvende år. I 2020 er det syv år siden, Alternativet blev stiftet.

Således har vores Peter Pan gennemgået sin fulde livscirkel. Han har stiftet et projekt, løbet det i gang, lavet alt det sjove og er stukket af så snart det blev hårdt. Men nu tænker du, kære læser, katastrofen, tager han tager vel så i det mindste ansvar for, ikke?

Nej, for ifølge Elbæks eget afskedsbrev var det:

'Vitterlig på det helt rigtige tidspunkt, at jeg meldte min afgang den 16. december. Hvad der måske er mere vigtigt, var, at den valgproces hovedbestyrelsen havde tilrettelagt, på fornemste vis levede op til Alternativets værdier og ambitioner. Den var ny. Den var demokratisk. Den var medlemsinvolverende. Kæmpe ros for det.'

Uffe er ren. O g således kan Peter Pan flyve videre i tilværelsen mod den næste Wendy, uden på nogen måde at tage ansvar for at han lige kom til at efterlade en tidsindstillet bombe på Ønskeøen.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
10 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen