Dommen får stor betydning

'Der kommer til at være mange lektier at drage af sagen fremadrettet,' skriver jurist Leif Donbæk om instrukssagen, og han fremhæver særligt en. Foto: Ritzau/Scanpix
'Der kommer til at være mange lektier at drage af sagen fremadrettet,' skriver jurist Leif Donbæk om instrukssagen, og han fremhæver særligt en. Foto: Ritzau/Scanpix

Leif Donbæk, jurist, medlem af SF, skriver om politik, samfund og retsstof.

I går blev Inger Støjberg idømt 60 dages ubetinget fængsel. For ganske forsætligt og mod klare advarsler at have beordret sine medarbejdere til at bryde loven.

Dommen er forbilledligt klar, både i sprog og i dommernes stemmeafgivning (25-1). Og der kommer til at være mange lektier at drage af sagen fremadrettet.

Men der er især en ting, som allerede nu er værd at bemærke. Hvor Tamilsagen på mange måder var en hævet pegefinger til embedsværket. Som skulle huske at sige fra og skrive deres protest ned, hvis ministeren prøvede at få dem til at bryde loven, så er denne dom noget ganske andet.

Dommen har mere karakter af en lussing med knyttet næve til fremtidige regeringer.

For efter i går må det være klart for enhver minister, at hvis embedsværket klart siger fra, og du som minister tromler dem, så har du et problem. Ja, det er nu helt klart, at hvis embedsværket  siger, at noget er ulovligt og ministeren ignorerer det uden yderligere og alvorlig undersøgelse, så løber ministeren en alvorlig risiko.

For det, som Rigsretten bl.a. sagde med gårsdagens dom, er for det første, at de vil pådømme enhver sag, de får foran sig, men det er politikerne der må bestemme, om den er alvorlig nok, ikke retten.

For det andet, at hvis ministeren har ignoreret eller tromlet klare advarsler om, at noget var ulovligt, så vil der falde dom.

Og endelig for det tredje at udgangspunktet hvis ministeren gør noget forsætligt, nu ganske klart er ubetinget fængsel. Det sidste kunne man være i tvivl om efter Tamilsagen, hvor 12 dommere sagde fængsel og 8 bøde, men nu er der ikke længere nogen mulig tvivl.

Så hvor Tamilsagen lærte embedsværket, at de skulle sige klart fra, så har Instrukssagen lært os, at ministrene skal lytte til advarsler, og at de, - hvis de ikke gør - løber en alvorlig risiko for at komme i fængsel.

Og det er nok ikke så ringe endda. For med stor magt kommer stort ansvar, og indtil i går, har det ofte som borger føltes som, at ministrene kunne slippe afsted med hvad som helst.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
1016 kommentarer
Vis kommentarer
Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.