Fint, Sverige afviser Paludan, men...

'Man kan ikke være for, at Sverige afviser Rasmus Paludan, som ikke forsøger at anstifte oprør, terror eller deslige i Sverige, og så samtidigt være mod, at vi afviser hadprædikanter i Danmark, skriver Leif Donbæk. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
'Man kan ikke være for, at Sverige afviser Rasmus Paludan, som ikke forsøger at anstifte oprør, terror eller deslige i Sverige, og så samtidigt være mod, at vi afviser hadprædikanter i Danmark, skriver Leif Donbæk. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Leif Donbæk, jurist, medlem af SF, skriver om politik, samfund og retsstof.

Sverige har forbudt Rasmus Paludan indrejse de næste 2 år. Så langt så godt.

Personligt har jeg ikke det store problem med skridtet. En suveræn stat må selv vælge, hvem de vil have ind. Især hvis dem, som staten lukker grænsen for, vurderes at kunne være til fare for statens sikkerhed. Så personligt har jeg ikke det store problem med, at Sverige ikke gider have Rasmus Paludan ind.

Jeg kan være lidt forundret over, at man bruger en del ressourcer på at holde en mand, hvis normale 'forbrydelse' og modus operandi er at fornærme individer og en religion, ude. Især når Sverige samtidigt åbenlyst for resten af skandinavien har tabt kontrollen over gader og stræder i adskillige byer. Men Sverige om det, det er grundlæggende ikke vores problem. Om end - hvis de bliver ved med at sende deres forbrydere herover og etablerer gangsterkrig - så kunne det blive det, men det er et andet blogindlæg.

Internt i Danmark har afvisningen og indrejseforbudet afledt en fascinerende reaktion. Vi ser ganske mange juble over afvisningen af Paludan i Sverige. Her vel og mærke personer, som normalt har endog store vanskeligheder ved den 'normale' danske konsensus om, at vi afviser de, der beviseligt vil os det ondt og udviser de, der i praksis har vist, at de ikke vil fællesskabet Danmark noget godt.

Der er noget dybt fascinerende over den intellektuelle smidighed, der udvises her. For man kan ikke være for, at Sverige afviser Rasmus Paludan, som ikke forsøger at anstifte oprør, terror eller deslige i Sverige, og så samtidigt være mod, at vi afviser hadprædikanter i Danmark.

Det er en absurd og inkonsistent position.

For hvis man er mod hadprædikant listen og adgang til udvisning af ikke-statsborgere ved dom for personfarlig kriminalitet, så kan man ikke, uden at være en hykler af Jens Rhodeske standarder, være for, at Sverige afviser en mand, hvis forbrydelser primært er, at han opfører sig elendigt i det offentlige rum, og at han så ikke kan lide islam.

Hvis man er for hadprædikant listen og mener, at den endda måske bør udvides, og at suveræne stater som klart udgangspunkt selv vælger, hvem de vil have indenfor grænserne, så kan man heller ikke mene, at Sverige har en eller anden sær forpligtigelse til at give adgang til danske statsborgere, som de ikke gider have ind.

Man kunne i den betændte og opkørte flygtninge-/indvandrere-/migrant-/grænse- debat ønske sig en større konsistens hos alle parter. At man også tør gå mod ens venner. Det burde ikke være så svært, om end det selvfølgelig kræver, at man nogle gange må forsvare rettigheder for folk, man er uenig med. Det kaldes redelighed. En del flere burde prøve det.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
132 kommentarer
Vis kommentarer