Føderationen kommer

Nogenlunde sådan ser det ud, når Sverige og Danmark er enige om, at noget måsdke ikke kører den helt rigtige vej, men de to (sammen med Østrig og Holland) ikke kan gøre så meget ved det. Foto: Reuters
Nogenlunde sådan ser det ud, når Sverige og Danmark er enige om, at noget måsdke ikke kører den helt rigtige vej, men de to (sammen med Østrig og Holland) ikke kan gøre så meget ved det. Foto: Reuters

Leif Donbæk, jurist, medlem af SF, skriver om politik, samfund og retsstof.

I dag lukkede regeringscheferne Corona-pakken i EU. Det har givet anledning til megen debat, mest om størrelsen på regningen og den slags ting, men regningen er nu ikke det mest opsigtsvækkende ved dagens aftale.

Tillad mig en lille omvej. For hvad kendetegner egentligt en føderation af stater? Det eer en vigtig pointe.

En føderation af stater er noget med en fælles kultur, noget med definerede grænser, noget med at inddrive egne skatter, noget med at kunne træffe beslutninger, der straffer delstaterne (eksempelvis på økonomien), noget med en fælles koordinering mod grænseoverskridende kriminalitet, noget med en fælles møntfod, noget med en fælles budgetstyring, og noget med at man har en slags fælles hær.

I en eller anden grad kan EU efter dagens aftale sætte kryds ved alle punkterne. Nogle punkter mere end andre, eksempelvis er der lang vej til hæren er etableret, men det går klart den føderale vej.

Det betyder, at vi skal til at have taget debatten. For når først man udstikker en kurs og giver et system nogle muligheder, så har det en tendens til at anvende dem.

Lad mig komme med et eksempel. Lige nu er det en ret begrænset afgift/skat, som man givet EU lov til at åbne ballet med. Men hvad næste gang der mangler penge til noget i EU, eksempelvis til en hær - hvis nu Trump bliver genvalgt, og NATO falder sammen?

Når præsidenterne og statsministrerne sidder i Ministerrådet og skal beslutte, om de selv skal have et par hundrede millarder op af lommen og forklare vælgerne derhjemme hvorfor. Eller lade EU stå for problemet ved at udskrive lidt flere skatter på EU-plan? Sådan at det er de onde i Bruxelles, der får ansvaret for beslutningen?

Ja, hvis det er mulighederne, hvad mon så de vælger?

Derfor må vi nu i Danmark i gang med at få talt om, hvad vi vil, for ellers ender vi et sted, hvor beslutningen er blevet truffet for os, sådan helt automatisk lidt ad gangen. Og lige pludselig kan processen ikke vendes. For nu er systemet ved at være klart til selv at bygge videre.

Så hvis vi skal have debatten, før det er for sent, så må vi ud af starthullerne. Jeg er ikke selv afklaret om, hvad jeg mener. Altså skal vi være mere i retning af en føderation eller mere udenfor?

Jeg er til gengæld afklaret om, at det er vigtigt for et lille land som Danmark at være i gang med debatten og tankerne, for ellers bliver vi kørt over.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
52 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen