Annonce:
Annonce:

Forfatningsdomstol, nej tak

Juristen Leif Donbæk beder politikere, der overvejer en dansk forfatningsdomstol, tænke sig rigtig godt om, så man ikke ender som USA. Foto: Gemunu Amarasinghe/Ritzau Scanpix
Juristen Leif Donbæk beder politikere, der overvejer en dansk forfatningsdomstol, tænke sig rigtig godt om, så man ikke ender som USA. Foto: Gemunu Amarasinghe/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Opinionen

Leif Donbæk, jurist, medlem af SF, skriver om politik, samfund og retsstof.

I Danmark ved de færreste, hvad højesteretsdommerne hedder. Selv blandt advokater er det få, som kan nævne mere end 4-5 af dem ved navn. Til gengæld kan alle navnene på vores førende politikere.

Dette skyldes ikke, at vores Højesteret ikke er vigtig, men mere at den for det meste blot fortolker, hvad vi politisk har diskuteret os frem til.

Det er en model, der ofte angribes for ikke at være principfast nok. Problemet er som regel, at nogle gerne vil have noget igennem og mener, at alle burde mene det samme som de, men at det ikke er flertallet. Her ville de så gerne kunne gå til domstolene og anvende juraen til at gennemtvinge sejre, som de ikke kan vinde politisk.

Annonce:

Iblandt danske jurister er man generelt ganske mistroisk over for dette standpunkt. Ikke fordi vi ikke tiltror os selv evnen til at vurderer komplicerede spørgsmål om nærmest hvad som helst– nej, der overgår vores ego ganske sikkert vores realkompetence,- men fordi vi ingen demokratisk legitimitet har.

Folketinget trækker deres magt fra folket. Regeringen fra ikke at have et flertal af Folketinget imod sig. Domstolene i Danmark har i den sammenhæng ingen legitimitet til at skabe ny lov – for ingen borgere har valgt dommerne.

I USA har man valgt et andet system. Der udpeges Højesteret politisk, og man har tillagt dem stor kompetence til at skabe ny ret ved at fortolke deres variant af Grundloven, Forfatningen.

Dette system, der på overfladen forekommer mere demokratisk, har dog vist at have tre store mangler.

For det første jurificeres det politiske – således at alt skal gøres i juraens firkantede og skriftnære verden. Hvorefter det er svært at få plads til kompromiserne, der skaber et helt samfund.

Annonce:

For det andet og vigtigst, så afliver det den offentlige samtale. For når retten har talt, så er debatten som udgangspunkt færdig, og det betyder tit, at kampen stopper. Problemet er, at man ikke vinder politiske kampe ved at få et flertal af dommere med sig. Det gør man ved at få et flertal af befolkningen med sig, og det kræver, at man fortsætter den offentlige samtale.

For det tredje og i fortsættelse af det andet. Domstole kan skifte standpunkt. Og når det sker, så forsvinder rettigheder, som var veletablerede, men hvor der aldrig var skabt legitimitet bag beslutningen, fordi den offentlige samtale ikke konkluderede.

I USA ser man i disse dage konsekvenserne af at have et system, hvor retterne i høj grad blander sig i det politiske. De færdiggjorde aldrig debatten om abort, fordi man vandt i Højesteret og derved, som et af få vestlige lande, der minder om Danmark, så har USA et stort mindretal, der er imod fri abort.

Annonce:

De politiske domstole har igen vist sig at være en katastrofe for fremskridt, for sejre vundet i retten ændrer sjældent standpunkter. Det er blot, som alle andre ting der påtvinges dig af en stærkere modpart under trussel om vold (her staten), noget du nødtørftigt accepterer, men desværre sjældent noget, der får dig til at anerkende modpartens standpunkt.

Jeg håber derfor for det første, at USA nu får genstartet en offentlig samtale om abort og får etableret fri abort i hele landet. Og for det andet, at de politikere i Danmark, der kæmper for forfatningsdomstole, overvejer, om det måske er mindre hensigtsmæssigt at give jurister bestemmende vetoret over for politikere og derved den offentlige samtale.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
141 kommentarer
Vis kommentarer
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: