Det meste af sidste uge gik med at diskutere et dragshow på Frederiksberg Bibliotek. Ikke fordi der var noget specielt ved showet, men fordi en del af højrefløjen i en kollektiv nedsmeltning mente at vide, at børn angiveligt ville tage stor skade af at se på mænd i dametøj.
De, der påstod det, var i øvrigt en stor del af de samme, som oftest taler om, hvordan viden er vigtigere end sysninger, hvordan venstrefløjen ignorerer faktum og deslige. I øvrigt en kritik der en gang imellem har noget for sig. Men som alle ved, så skal man passe på med at kaste med kampesten, når man bor i et glashus på størrelse med Amagerforbrændingen.
For ja, besynderligt nok, så er højrefløjsernes modstand mod et børneshow på Frederiksberg alene bundet på forskning foretaget ved at mærke på selvsamme politikeres mavse. Der er lige præcist nul forskning, eller bare nogenlunde seriøse viden, der bakker idéen op om, at børn skulle tage skade, af at se voksne mænd i prinsessekjoler synge 'Bubbi bjørn'.
Men det er typisk for, hvad der sker i disse år. Yderfløjene skaber deres holdninger ud fra hvad de føler i mavsen, og hvordan det vil se ud i omverdenen er vigtigere end hvordan banaliteter så som fakta og realiteter.
Det polariserer og ødelægger den offentlige samtale, for hvis vores politikere overgår til at ville styre os ud fra mavse, mere end hjerte og hoved, så taber vi alle. Hvor skidt det kan gå, når det bliver hverdag, kan vi se på den anden side af oceanet, hvor det lykkes Donald Trump at blive valgt til præsident, nærmest udelukkende på at sige ting, der er faktuelt forkerte – men som talte til vælgernes mavse og had.
Det er ikke, som det har været hævdet, en glidebane mod noget som helst, at nogle børn på Frederiksberg har det sjovt med et dragshow, men det er det til gengæld, når politikere og debattører tager vores børn som gidsler i deres kamp for noget, som de har ligeså meget faktuelt grundlag for at påstå, som en 4 årig har for, at enhjørninge eksisterer.
