Hvad skal rigsretten mod Støjberg nytte?

'Hvorfor skal vi kalde det jura, hvis det alligevel bare er politik,' spørger jurist Leif Donbæk. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
'Hvorfor skal vi kalde det jura, hvis det alligevel bare er politik,' spørger jurist Leif Donbæk. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Leif Donbæk, jurist, medlem af SF, skriver om politik, samfund og retsstof.

I disse dage er sagen mod Inger Støjberg gået ind i sin afsluttende fase. Retsdagene har været et fascinerende skue, hvor journalister desperat har forsøgt at trække pointer ud af vidnerne, som ikke allerede var fremme under kommissionens arbejde. Og hermed en spoiler: Det er ikke meget nyt, der er kommet frem.

Normalt i dansk ret genafhører man kun, hvis man har noget nyt at spørge om, men ikke i Rigsretten, her skulle de stakkels vidner igennem endnu en tur omkring, hvad de husker fra en møderække for lidt mere end 5 år siden.

For det er, hvad sagen grundlæggende handler om, ikke tung jura, men hvad en lille håndfuld vidner kan huske om møder eller et notat for lidt over 5 år siden. Og endnu vigtigere, hvem dommerne finder mest troværdige.

Det kan forekomme overdrevet at hive 13 af landets fremmeste jurister ind til en vurdering af denne karakter, og ligeså at sætte landets fineste domstol i stå, men lov er jo lov.

Spørgsmålet, som alle ser ud til at glemme, er imidlertid, hvad det egentlig skal nytte?

Bliver Inger Støjberg frikendt efter kommission-undersøgelsens meget kraftige ord, tvivler jeg på, at hun nogensinde, sådan helt rigtigt bliver frikendt i de flestes øjne. Og bliver hun dømt, så er det endnu mere fjollet. For i modsætning til i USA, hvor en af de to mulige straffe er at nægte en politiker ret til at modtage politiske tillidshverv fremadrettet, så har vi ikke den slags i Danmark.

Nej, her er det Folketinget selv, der afgør valgbarhed ved flertal, og som vi har set med rigsretssagerne, så er valgbarhed mere en politisk end en juridisk vurdering.

Så selvom Inger Støjberg måtte ende med at blive idømt fængsel, så er det langt fra sikkert, at det vil forhindre hende i at genopstille til Folketinget, og det vil helt sikkert ikke forhindre, at hun ville kunne udnævnes til minister i en fremtidig regering.

Og disse to udfald, altså at Støjberg formodentligt altid vil have mistanken klæbende på grund af den dobbelte sagsbehandling eller det modsatte, at en dom (selv med fængsel) på ingen måde betyder, at det er sikkert, at hun ikke ville kunne fortsætte i toppen af dansk politik, får mig til at spørge:

Hvad skal det egentligt nytte at hælde et uvist antal millioner i en 'retssag', når det i sidste ende bliver politikerne, der træffer afgørelsen i Folketinget, eller allerede har truffet den ved at lave en fuld dobbelt prøvelse? Hvorfor skal vi kalde det jura, hvis det alligevel bare er politik?

Måske denne sag skulle være anledning til, at vi begynder at overveje, om tingene kan gøres anderledes næste gang, vi skal retsforfølge en politiker, for den nuværende model virker ikke særlig godt.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
324 kommentarer
Vis kommentarer

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers