Hvad skal Tesfaye gøre?

Justitsminister Mattias Tesfaye er havnet i en klemme, forklarer Leif Donbæk, der dog også foreslår en løsning. Foto: Jonathan Damslund
Justitsminister Mattias Tesfaye er havnet i en klemme, forklarer Leif Donbæk, der dog også foreslår en løsning. Foto: Jonathan Damslund
Følg Opinionen

Leif Donbæk, jurist, medlem af SF, skriver om politik, samfund og retsstof.

Justitsminister Mattias Tesfaye er havnet i noget af en klemme. Det er egentligt ikke hans skyld. Det er mere en af den slags opgaver, man overtager fra en forgænger, der har sørget for, at den først lander på ens bord, når forgængeren selv er trygt ude af bygning og rækkevidde.

Tesfaye har overtaget sagen mod folketingsmedlem og tidligere minister Claus Hjorth Frederiksen.

Det er en besynderlig sag, og det forekommer - set udefra - at den mere handler om diplomatiets 'polite fiction' - en slags høflig undvigelse, hvor man under ingen omstændigheder må bekræfte det, som alle ved. I dette tilfælde om bekræftelse af hemmeligheder, som det ser ud til var kendt alle steder, men var ubekræftet af regeringerne.

Men det til side, så er ministeren nu endt et virkeligt underligt sted.

For på den ene side står Grundlovens § 57, der tilsiger, at folketingsmedlemmer er beskyttet mod tiltalerejsning, medmindre et flertal af deres kollegaer i Folketinget ophæver deres immunitet.

Det er en af de gamle bestemmelser, som i substans har været nogenlunde det samme siden junigrundloven af 1849. Formålet med den er alle også ret enige om.

Med minimal ændring af ordlyden har alle gennem årene fortolket bestemmelsen sådan, at den beskytter folketingsmedlemmer mod regeringens chikane, ved at der ikke kan rejses mere eller mindre velbegrundede straffesager imod dem.

Det betyder, (og det er her Tesfayes hovedpine for alvor begynder), at Grundlovens § 57, netop betyder, at Folketinget, dvs. alle medlemmer, bør tage kvalificeret stilling til tiltalerejsning. Eller mere præcist: Alle folketingsmedlemmer har retten til at kræve at tage stilling på et oplyst grundlag. Det sidste følger af Grundlovens § 56, der tilsiger, at ingen folketingsmedlemmer er bundet af andet end deres egen overbevisning. Med andre ord, folketingsmedlemmerne kan fint kræve at vide det samme som alle andre, før de stemmer.

Men hvad gør en minister så, når tiltalen angiveligt er yderst hemmelig?

Jo, foreløbigt har ministeren valgt den hyperpragmatiske løsning, hvor partiledererne orienteres af Rigsadvokaten og derefter forventes at tage stilling på vegne af deres partier.

Politisk giver metoden nogenlunde mening. Partilederen kan forventes at være bedre til at holde tand for tunge end enkelt-folketingsmedlemmer, hvis mandater måske er på vippen til efterårets valg (eller hvornår det nu kommer).

Juridisk er ministeren imidlertid på gyngende grund. Det, han foretager sig, er en bevidst omgåelse af Grundlovens §§ 56 og 57, hvor det ganske klart fremgår, at hvert enkelt folketingsmedlem har ret til muligheden for selv at gøre op, om de er klar til at udlevere en af 'deres egne' til retsforfølgelse. Og ideen om, at de skal stole på en anklagefaglig vurdering, er spin. De bliver bedt om at stole blindt på deres partileder.

Personligt forstår jeg godt Tesfayes fremgangsmåde, det er formodentligt den eneste vej, uden at hæve sagen – men på den anden side, så er det meget at bede det enkelte folketingsmedlem om, for hvis denne praksis etableres, hvad kan den bruges til næste gang?

Så Mattias Tesfaye er sat i et alvorligt dilemma. Spørgsmålet er dog, om det ikke kunne løses ret simpelt. Ved at meddele påtaleopgivelse i stedet for tiltalerejsning begrundet i netop de hemmelige forhold. Hjorth forlader folketinget efter næste valg, alle har vist indset, at det har konsekvenser at tale for højt om ting, der er hemmelige, og det kan ikke forventes, at vi ser en lignende sag foreløbig – og dertil, så har jeg svært ved at forestille mig, at han ville få en høj straf desuagtet.

Det ville være ægte pragmatisk.

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
107 kommentarer
Vis kommentarer
'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind