For en del år siden var jeg på vej hjem fra Roskilde Festival. Jeg stod med tømmermænd på Trekroner Station og pludselig ser jeg noget, der bryder min alkohol-apati. Over skinnerne kommer en ung kvinde af åbenbar asiatisk herkomst løbende med stor taske på ryggen og diverse andet festivalgear. Vel kommet op på perronen, bliver hun mødt af et møgfald fra en DSB-medarbejder. Jernbaneløberen modtager røflen uden større reaktion. Efter DSB-medarbejderen er gået videre, kigger baneløberen direkte på mig, og siger: 'Det (møgfaldet, red.) var aldrig sket i Kina, for der havde været et (myndighedsopsat, red.) skilt, hvis man ikke måtte gå over skinnerne.'
Det bed sig fast i mig. Den her institutionelt inducerede fratagelse af det personlige ansvar, der havde medført, at hun forventede, at myndighederne regulerede hvert et hjørne af hendes liv, for uden regulering kan man jo ikke forvente, at borgeren selv tænker over, hvorvidt noget er fornuftigt.
Jeg har altid haft et problem med den tilgang. Som jeg anskuer det, er grunden til, at man ikke bør løbe over skinnerne, slå nogen, stjæle eller diverse andre handlinger, som er reguleret i diverse love, ikke lovene. Nej, det er ens personlige moralske habitus, der skal stoppe en.
Hvis man kun stopper i en given handling, fordi det er reguleret, så har man overladt sin evne til moralsk stillingtagen til staten, og det har historien vist os gang på gang, ikke er tilrådeligt.
Søndag så vi en demonstration med over 10.000 deltagere i de københavnske gader. Ikke en demonstration der drejer sig om danske forhold, nej, en demonstration omkring politivold mod sorte borgere i Amerika. Ikke en demonstration med krav fra arrangørernes side om at bære masker, eller så vidt jeg har kunnet orientere mig, med nogen anden form for centralt styrede værnemidler eller forsøg derpå.
Det var fascinerende at overvære. Danmark har på nuværende tidspunkt været lukket ned i mere end et par måneder, vi har brugt milliarder af kroner på at redde os igennem, og vi har mistet medborgere i kampen – dertil så har vi Rusland som næsten naboer, og vi er i union med Orbans Ungarn – begge lande, som al stilfærdighed behandler minoriteter værre end demokratiet USA, hvilket jeg ikke erindrer at have set megen reaktion på i Danmark.
Forstå mig ret inden vi når videre. De videoer, der har været fremme fra USA, er forfærdelige, og jeg er også ganske sikker på, at der i Danmark, ligesom det er sket i USA, ville ske tiltalerejsning for drab eller noget, der er endog ganske tæt på. Ligeså, så er der ingen tvivl om, at demonstrationen i dag var helt og aldeles lovlig.
Men den nøder mig til som venstreorienteret og borger, at udtrykke en stille forundring. Hvorfor risikerer man lige nu, midt i en epidemi - på grund af noget, der er sket tusinder af kilometer væk - at genstarte smitten i Danmark?
Blot fordi noget er lovligt, skal man så gøre det? Er der ikke som borger i Danmark et underforstået krav bygget ind i vores samfundskontrakt, om at vi ikke detailregulere borgerne, som i Kina, men til gengæld forventer, at borgerne tager ansvar og selv beslutter, om noget er moralsk forsvarligt.
For problemet er jo ikke, at den enkelte demonstrant udsætter sig selv for fare. Hvis det blot var det, så må de jo selv styre, hvorledes de vil agere. Nej, mit problem i dette, er at de udsætter alle andre for smitte – med mindre de isolerer sig de næste 14 dage, omend jeg dog ikke forventer, at mange vil tage den kurs.
Og måske dette bør være en vigtig lektie til os alle. Om at blot fordi noget er lovligt, så er det ikke nødvendigvis smart. Det er det smukke ved at bo i et land, der tillader sine borgere skønnets frihed – men det er også det svære, for det betyder, at vi alle er bundet af vores gensidige tillid til, at de andre borgere er vores tillid værdig.
