Manden, der ikke kan arbejde ved et glasbord

'Det mest 'nye' ved Alternativets politiske kultur, at den i praksis er værre end de 'gamle partiers'. Heldigvis, så ser det ikke ud til, at Alternativet slipper uskadt fra dobbeltmoralen,' skriver Leif Donbæk.
'Det mest 'nye' ved Alternativets politiske kultur, at den i praksis er værre end de 'gamle partiers'. Heldigvis, så ser det ikke ud til, at Alternativet slipper uskadt fra dobbeltmoralen,' skriver Leif Donbæk.

Leif Donbæk, jurist, medlem af SF, skriver om politik, samfund og retsstof.

I disse dage kører Radio 24syv en ganske underholdende historie.

Niko Grünfeld, Alternativets kulturborgmester i København, I ved ham, der ikke gad det besværlige arbejde med at hjælpe københavnere, der var fanget i Jobcenteret, men hellere ville klippe snore over i Kulturforvaltningen, har valgt at bruge 130.000 kroner på at få indrettet sit kontor.

Kontoret var egentligt indrettet i forvejen, og Københavns Kommune har masser af møbler andetsteds, han kunne have brugt, og i øvrigt også en omfattende indkøbstjeneste, han kunnet have gået igennem – men nej, det var åbenbart ikke 'kreativt' nok, for chefalternativisten i København.

Nuvel. Ret skal være ret, det er kun de 105.000 kroner, der er gået til møbler, de resterende 25.000 er gået til en indretningsarkitekt, som udover at have ført valgkamp for borgmesteren, også er søster til Alternativets politiske chef.

Alternativets kulturborgmester udtaler i den forbindelse, ifølge Radio24syv:

'Jeg kunne ikke arbejde ved et glasbord.'

Journalist: 'Hvorfor ikke?'

Borgmester: 'Ja, først og fremmest, så larmer det vildt meget, når man flytter en kaffekop.'

Det var Grünfelds første ord som forklaring på, hvorfor han ikke kunne bruge nogle møbler fra Københavns Kommunes bugende magasiner eller købe ind via indkøbsordningen.

Det var vist ikke helt det, som Uffe Elbæk med entourage tænkte på, da han i november 2013 stiftede Alternativet, eller var det?

Der manglede i hvert fald ikke store ord om, hvordan Alternativet ville skabe en ny kultur. De ville tale pænere, de ville være konstruktive, og alt det, som 'de gamle' partier ikke var. Alle andre end Alternativet var nærmest djævlen selv, måtte man forstå.

Det er jo fine ord, men hvordan med praksis?

Tjoh, partifader himself måtte gå som kulturminister, fordi han uden om sine embedsmænd lagde en række arrangementer på en institution, hvor hans mand arbejdede, og hvor han i øvrigt selv havde været bestyrelsesformand.

Så var der integrationsordføreren, der blev fyret, fordi hun ikke var nok i pressen. Eller hvordan med sekretariatschefen der blev fyret, efter at der åbenbart havde foregået seksuelle krænkelser i Alternativets hjerte, uden at han havde grebet ind? Eller hvad med pressechefen der måtte sættes offentligt på plads, fordi han åbenbart ikke var i stand til at opføre sig ordentligt på sociale medier?

Som ovenstående, udvalgte eksempler viser, så er det mest 'nye' ved Alternativets politiske kultur, at den i praksis er værre end de 'gamle partiers'. Heldigvis, så ser det ikke ud til, at Alternativet slipper uskadt fra dobbeltmoralen.

For det er, tak gud, jo således, at danskerne er et ganske pragmatiske folkefærd, der er vaccineret fra fødsel imod dobbeltmoral.

Nogle kalder det jantelov – men, jeg tænker, at hvis jantelov betyder, at vi offentligt piller dem ned, hvor røven går, men der ikke kommer noget håndfast ud -  ja, så er jeg egentligt ret begejstret for janteloven.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
7 kommentarer
Vis kommentarer