Minister med fordele

Finansminister Nicolai  Wammen deltager i historien om den socialdemokratiske Forening for udsalg af politisk værdighed i erhvervsklubmøder, mener Leif Donbæk. POLFOTO
Finansminister Nicolai Wammen deltager i historien om den socialdemokratiske Forening for udsalg af politisk værdighed i erhvervsklubmøder, mener Leif Donbæk. POLFOTO

Leif Donbæk, jurist, medlem af SF, skriver om politik, samfund og retsstof.

I sidste uge fremkom nærværende avis med en usædvanlig og interessant historie. Man havde fået fat i optagelser fra den socialdemokratiske erhvervsklub.

For de læsere, der ikke er stødt på begrebet før, så er en erhvervsklub et sted, hvor virksomheder betaler sig for at holde møder uden referat med politikere. Skete det i lande, vi sjældent sammenligner os med, så ville vi nok kalde det korruption, men i Danmark kalder vi det 'at knytte tættere relationer mellem partiet og erhvervslivet.”. Det er selvfølgeligt bare pæne ord, for at politikerne får nogle gysser til at føre valgkamp for, og at erhvervslivet får noget indflydelse, for førnævnte gysser.

I stedet for erhvervsklub burde man nok omtale disse foreninger, som foreninger for udsalg af politisk værdighed til højstbydende.

Det kan man mene meget om, og det gør jeg også, men lige her er det noget andet ved den historie, vi skal snakke om.

For finansminister Wammen deltager i historien om den socialdemokratiske Forening for udsalg af politisk værdighed i klubmødet. Fra sit ministerkontor. Siddende i sin ministerstol, med sin ministercomputer...I forstår pointen...

Og det er ganske interessant. For dagen før ovennævnte historie udkom der en lidet delt, undtagen i kommunalpolitiske cirkler, historie om, at minister Wammens kollega ovre i Indenrigsministeriet havde meddelt kommunerne, at det var endog meget forkert og ulovligt, hvis en kommunalpolitiker anvendte kameraet på sin embedstelefon til at optage en video til brug for en valgkamp.

At der er forskel på, at en kommunalpolitiker anvender sin kommunal telefon til at foretage en facebook-live, og så at en minister bruger sit kontor og sit IT-udstyr til at sælge sin ministerielle værdighed for mammon, forekommer åbenlyst. Den ene sag vil for de fleste normale mennesker være under bagatelgrænsen og den anden forholdsvis meget over denne grænse.

Men ifølge Indenrigsministeriet, så er det åbenbart ministerens salg af værdighed, det ikke er værd at beskæftige sig med, mens kommunalpolitikerens brøde er stor.

Det er en juridisk analyse, der er en pjatstøvle værdig, for det er selvfølgeligt noget frygteligt vrøvl.

At lavtlønnede kommunalpolitikerne tager en selfie med en kommunal telefon burde ingen kunne hidse sig op over, Men at en finansminister bruger sin af folket tillagte værdighed til for egen eller sit partis vinding at sælge værdighed fra sit ministerkontor, burde alle kunne hidse sig op over.

Men sådan er der forskel på folk.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
64 kommentarer
Vis kommentarer