Når Pernille Vermund og kompagni løber i skjul

Nye Brogerliges leder, Pernille Vermund, fotograferet i forbindelse med kommunalvalgskampagne i 2017. Foto: Thomas Borberg
Nye Brogerliges leder, Pernille Vermund, fotograferet i forbindelse med kommunalvalgskampagne i 2017. Foto: Thomas Borberg

Leif Donbæk, jurist, medlem af SF, skriver om politik, samfund og retsstof.

Nu skete det igen. Endnu en kandidat fra Nye Borgerlige skrev noget bimlende vanvittigt på Facebook.  Og sikkert som amen i kirken gik der ikke lang tid, før opslaget var væk.

Denne gang var undskyldningen, at kandidaten angiveligt skulle være blevet ’hacket’. Altså i forbindelse med sit oprindelige opslag, ikke i forbindelse med undskyldningen.

Undskyldningens ordlyd var faktisk det eneste bare nogenlunde originale i forløbet. Resten er set så mange gange, at det er mere forudsigeligt end Putins genvalg.

For nylig var der en del fra Nye Borgerlige, der begyndte at skrive om at skyde asylansøgere. Her kunne partiledelsen forklare den undrende offentlighed, at det faktisk bare handlede om at starte en debat omkring noget med, hvad dansk politi i yderste konsekvens måtte gøre, hvis nationen blev bestormet af muhammedanske horder.

Også her var forklaringen så åbenlyst løgnagtig, at det burde kalde på smilet, hvis ikke det var for gentagelsens afsløring. Nu vækker bortforklaringerne i stedet min foragt. For stå da ved det, kære Nye Borgerlige. Stop med at lægge under for den ulidelige politiske korrekthed, hvor I gemmer jeres standpunkter.

Og ja, den brede danske offentlighed ved efterhånden godt, at dele af den yderste højrefløj - også nogle af dem der er partiorganiseret i Nye Borgerlige - mildt sagt har nogle ganske ekstreme holdninger. Men alligevel skal vi gang på gang se Pernille Vermund med venner forklare, at de mente noget andet, er blevet misforstået eller som nu med min nye personlige favorit, at ’de er blevet hacket’.

Det er ynkeligt. Og det forekommer mig at være et udtryk for, at en stor del af højrefløjen - til trods for alle deres ringeagtsytringer om anderledes tænkende -  ligger under for en massiv politisk korrekthed. De vil gerne råbe op. Men 19 sekunder efter de har mødt kritik, er det altid noget i stil med: ’en fejltolkning’, ’upræcist formuleret’, ’slet ikke det vi mente’ og lignende pinagtigheder. Man er så angst for at stå på mål for, hvad medlemsdybet egentligt mener, at det konsekvent skal undskyldes, omskrives eller gemmes.

Det er politisk korrekthed på et niveau, som man normalt skal til den identitetspolitiske yderste venstrefløj for at finde – derude, hvor man er evigt angst for at komme til at krænke nogen, og derfor konstant udøver selvcensur. Men måske er der ikke så langt. Måske er der i virkeligheden flere fællestræk i mellem disse ydergrupperinger, end det anes på overfladen?

For begge er vel kendetegnet ved en uhyre krænkelsesparathed, en angst for at skille sig for meget ud i forhold til, hvad de opfatter som det politisk korrekte. Og så er begge vel også kendetegnet ved, at de fleste af de problemer, de påstår at bekæmpe, enten kun findes i begrænset omfang eller er et resultat af ren fantasi?

Nye Borgerlige kunne med fordel udvikle lidt mandsmod og begynde at stå ved deres standpunkter. Det er jo ikke medietid, de mangler.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
82 kommentarer
Vis kommentarer