Nej, Jens, du er ikke fattig

Den studerende Jens Philip Yazdani ønsker SU'en forhøjet med 100 procent. En privilegieblind ung mand, konkluderer Leif Donbæk. Privatfoto
Den studerende Jens Philip Yazdani ønsker SU'en forhøjet med 100 procent. En privilegieblind ung mand, konkluderer Leif Donbæk. Privatfoto

Leif Donbæk, jurist, medlem af SF, skriver om politik, samfund og retsstof.

På venstrefløjen anvender man forholdsvist ofte det noget forslidte begreb 'privilegieblindhed'. Det kastes ofte i grams og som oftest uden grund. Lidt ligesom højrefløjens 'kommunist'.

Men en gang imellem rammer vi situationer, hvor det giver mening at anvende begrebet.

En af disse gange er den klumme, som radiovært, klummeskribent og universitetsstuderende Jens Philip Yazdani har sendt i omløb på Jyllands-Posten. Hans tese er, ganske kort fortalt, at 100.000 studerende i Danmark angiveligt lever i fattigdom, og at SU’en derfor skal hæves med 100 procent.

Hans teser er noget med, at ufaglærte jobs ikke findes længere. Hvilket jeg tænker, han med fordel kan fortælle til HK-Handel og 3F's medlemmer, der i store tal arbejde ufaglært.

Og dernæst er argumentet noget med boligmarkedet - det må formodes, at vi her taler om universiteter i København og Aarhus, for mit indtryk er ikke, at de studerende på Syddansk Universitet i Esbjerg eller på pædagogseminaret i Ikast har problemer med at bo billigt.

Det er jo åbenbart noget vrøvl, men lad os da smide lidt flere ord på.

Først og fremmest så er studerende fuldt arbejdsdygtige individer, der kunne forsørge sig selv fint ved at tage et normalt lønarbejde. De har i stedet valgt at modtage gaver fra fællesskabet. Gaver, der gør dem i stand til at hæve sig selv adskillige socialklasser. Man er ikke fattig, hvis man vælger at læse i stedet for at arbejde, man træffer et aktivt valg og investerer i sin fremtid.

Ligesom at jeg heller ikke er fattig, hvis jeg som advokat startede som selvstændig og ikke havde megen omsætning de første seks måneder.

Dertil er SU'en høj nok til, at man fint kan leve. At huslejen er høj i nærheden, er ikke et argument, når man let kan bo billigt, eksempelvis i Høje Taastrup. At man vælger at ville bo og studere i København, er fint, men så er det, fordi man vælger det, ikke fordi man er fattig. De færreste er døde af 30 minutters transport - omend, det da er noget sjovere at bo i Københavns brokvarterer.

Dernæst har nærmest alle fag, du kan uddanne dig i uden lærlingeløn, ganske lange sommerferier og deslige.Så hvis det er for hårdt med et studiejob til hverdag, kommer man langt med fuldtidsjob i tre måneder for så at bruge af opsparingen resten af året.

Studerende i Danmark er ikke på nogen meningsfyldt facon fattige. Hvis man ikke ønsker at tage et ufaglært job for at investere i sin fremtid, er ikke fattigdom. Det er et privilegie.

Og det bringer os tilbage til, hvorfor ordet 'privilegieblindhed' for en meget sjælden gangs skyld er helt på sin plads at anvende her. For hele klummen er skrevet ud fra en virkelighed som universitetsstuderende i København, hvilket ret beset er noget af det mest privilegerede, du kan være i Danmark, når du er ung og omtrent så langt fra reel fattigdom, som man kan komme.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
414 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen