Omskæring og omtanke

Der skal mere omtanke til for at løse problemet med omskæring, påpeger Leif Donbæk. Foto: Ronen Zvulun/Reuters
Der skal mere omtanke til for at løse problemet med omskæring, påpeger Leif Donbæk. Foto: Ronen Zvulun/Reuters

Leif Donbæk, jurist, medlem af SF, skriver om politik, samfund og retsstof.

Debatten om omskæring kører på fuld kraft. Men med beskyldninger om, at man enten er antisemit eller lemlæstelses-apologet, så er debatten på et leje, hvor lovgivning ingen mening giver.

Begge sider befinder sig retorisk på et sted, hvor argumenter er et overstået kapitel, og nu gælder vist nærmest alene kun skældsord. Og det er noget rod, hvis man gerne vil regulere adfærd.

For regler bør (hvis muligt) have bred legitimitet. For ellers virker de ikke, men vil bare få de regulerede til at bryde loven og grave grøfter. Og lige nu er det helt åbenlyst for enhver, at regler om et forbud ingen legitimitet vil have i de grupper, som reglen vil skulle regulere, og den anden vej rundt, så vil status quo helt og aldeles delegitimere store dele af Folketinget for en meget stor del af befolkningen.

Begge dele er ubrugelige scenarier.

Det må mane til eftertanke, når forskere klart siger, at dele af danskere vil forlade Danmark. Om det er jøder eller muslimer, er sådan set pointen irrelevant, for vi kan ikke leve med, at vi som flertal regulerer på en facon og med en voldsomhed, der skubber store dele grupper af danskere ud af landet, blot fordi de ikke er medlemmer af folkekirken.

Det går dog heller ikke i længden, at hovedparten af danskerne mener noget markant anderledes end dem, der bestemmer. Det vil på sigt delegitimere demokratiet, og det er også et umuligt scenarie. Ligesom de historier, der har været fremme om komplikationer ved omskæring, både i jødiske og muslimske miljøer, er uacceptable, ligesom at der må lyttes, når læger i samlet foreningsflok meddeler, at de ikke kan stå inde for et kirurgisk indgreb.

Vi står derfor i en situation, hvor vores problem har karakter af noget, der nærmer sig en gordisk knude, og dog er der tegn på åbninger.

Samfundsdebattør med jødisk baggrund Jonatan Møller Sousa har skrevet og sagt meget i debatten, og det er nok ikke skævt at sige, at han på mange måder taler for store dele af det jødiske miljø i Danmark i denne sag. Og jeg har især hæftet mig ved, at han i et stort interview med Berlingske åbner op for en dialog om vejen frem.

For når vi rammer en situation, hvor hovedparten af danskerne mener noget konsistent i årevis, så må vi reagere som samfund; det er essensen af demokratiet, for ellers risikerer vi delegitimering af Folketinget, eller at ekstremister tager magten, som vi har set med indvandringsdebatten.

Samtidig er det at bruge majoriteten til at indføre noget, som minoriteten opfatter som et voldsomt indgreb i deres religionsfrihed, ikke uproblematisk. Nej, det er noget, vi skal gøre endog meget varsomt, og med al respekt for sagen (og jeg er selv tilhænger af et forbud i en eller anden variant, eller en aldersgrænse) haster den ikke så meget, at det kan retfærdiggøre, at vi regulerer i blinde.

Med kortere ord: Måske vejen frem herfra er, at kloge folk blandt læger, jøder, muslimer og politikere sætter sig sammen og ser, om der ikke kan være et rum for et forlig, et rum for en vej frem, en vej, hvor alle parter kan give og tage lidt, men hvor vi til gengæld finder en rute, der ikke ødelægger mere, end den gavner.

For det, der pågår lige nu, går ikke. Det river fællesskabet i stykker og beskytter ingen, hverken drengene eller religionerne.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
32 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen