Paludan, helten vi behøvede, men ikke ønskede?

'Måske Rasmus Paludan i virkeligheden er en helt for det danske demokrati,' skriver Leif Donbæk (Foto: Jonas Olufson)
'Måske Rasmus Paludan i virkeligheden er en helt for det danske demokrati,' skriver Leif Donbæk (Foto: Jonas Olufson)

Leif Donbæk, jurist, medlem af SF, skriver om politik, samfund og retsstof.

Var Rasmus Paludan i virkeligheden en helt for sammenhængskraften i Danmark? Var han måske den største enkeltkraft for at få danskere med baggrund i muslimske lande til at stemme?

Ja, det lyder skørt, men tænk over det. Og vigtigst, pak fordommene væk og tænk på konsekvenser, for når alt kommer til alt, så er resultater jo vigtigere end retorik.

Og først og fremmest: Hvad har været konsekvensen af hans handlinger i første og i andet led?

Den første og mest synlige konsekvens er jo, at logikken fra Muhammedkrisen virker. Hvis noget krænker nogle til vold, og dette er uacceptabelt for os som samfund, så må det gentages, indtil voldsmændene indser, at de ikke kan vinde. Og se, ligeså endte det jo med Paludans demonstrationer – de sidste blev forbigået i værdig tavshed, alle var indifferente.

Og hvad skete der så i andet led?

Jo, undervejs i processen fik Paludan motiveret tusinder af danskere med baggrund fra muslimske lande til at involvere sig i demokratiet, til at stemme. Noget som vi, som samfund, har prøvet på i årevis, noget vi har brugt formuer på kampagner for at opnå, og noget vi aldrig rigtigt har fået realiseret.

Måske Rasmus Paludan i virkeligheden er en helt for det danske demokrati, om end ikke den helt vi ønskede, men den helt vi behøvede. Og i så fald var pengene til hans beskyttelse måske den bedste investering, vi har foretaget i årevis?

Omend vi som samfund skylder de stakkels betjente, der - for ytringsfriheden og demokratiets skyld - har været udkommanderet til det cirkus. Måske dertil en undskyldning og en kontant bonus for veludført tjeneste under enddog meget vanskelige forhold – både etisk og praktisk.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
79 kommentarer
Vis kommentarer