Respekt for Paludans arbejde

'At Paludan formår at holde sine private (bimlende vanvittige) politiske standpunkter isoleret fra sit profesionelle hverv som advokat aftvinger snarere respekt end spot,' skriver Leif Donbæk. Foto: Anthon Unger
'At Paludan formår at holde sine private (bimlende vanvittige) politiske standpunkter isoleret fra sit profesionelle hverv som advokat aftvinger snarere respekt end spot,' skriver Leif Donbæk. Foto: Anthon Unger

Leif Donbæk, jurist, medlem af SF, skriver om politik, samfund og retsstof.

I dag kører nærværende medie en artikel om, at Rasmus Paludan angiveligt skulle gøre sig skyldig i slem dobbeltmoral ved, at han som advokat har påtaget sig sager for asylansøgere og kæmpet for deres ret til at være i Danmark.

Hans brøde er, at han i sit dagligdags hverv som advokat har ført sager for asylansøgere, med henblik på at skaffe dem opholdstilladelse, og logikken i artiklen forekommer at være, at man som politiker aldrig må påtage sig et lønarbejde for noget, der kan være i strid med sit partis politik.

Det er selvfølgeligt noget fortænkt nonsens. Og i øvrigt direkte kontraproduktivt, hvis man har den mindste intention om at få et folketing, hvor også ikke-allerede-professionelle politikere stiller op.

Som alle, der har haft et lønarbejde, ved, vil man til tider arbejde for personer, som man ikke er specielt imponerede af  - eller mere ærligt ønsker, hen hvor peberet gror. Og må politikeraspiranter ikke længere arbejde (indenfor loven) for personer, de ikke kan lide personligt, så vil vi kun få politikere af typen, der er opvokset i deres parti og aldrig har haft et rigtigt job.

Det er med andre ord almindeligt, at man ikke finder sine nærmeste politiske allierede i sin kundekreds. Det priviligerede ved hvervet som advokat er, at man ofte kan fravælge klienter, en luksus de færreste lønmodtagere har. Men ikke altid.

At Paludan formår at holde sine private (bimlende vanvittige) politiske standpunkter isoleret fra sit profesionelle hverv som advokat aftvinger snarere respekt end spot. Artiklens budskab er vel grundlæggende, at det er en nyhed, at en advokat faktisk laver sit arbejde, og ikke bare misbruger klienten til sit eget politiske formål – personligt finder jeg, at det modsatte havde været noget mere opsigtsvækkende.

Nej, meget mere nyhedsværdigt i artiklen er Dansk Folkepartis svar på en fuld elefant i en glasbutik, også kendt som Martin Henriksen, der bl.a. udtaler at:

'Hvis Rasmus Paludan havde opbygget noget troværdighed på udlændingeområdet, har han lige mistet det hele,' siger Martin Henriksen til Ekstra Bladet: 'Jeg forstår ikke advokater, der bruger samfundets tid og penge på at undergrave dansk asylpolitik.'

Det er mere interessant, end at en advokat faktisk passer sit arbejde på fornuftig facon. Det som Martin Henriksen siger her, er, at advokater ikke bør føre sager, som arbejder imod, hvad Dansk Folkeparti kæmper for at få igennem i Folketinget, og at en advokats arbejde som advokat i øvrigt gør, at hans private person skal identificeres med klienten.

Konsekvensen af standpunktet, som må formodes at kunne tilregnes Dansk Folkeparti, al den stund det ikke er undsagt, er noget af en indskrænkning af advokaters uafhængighed af statsmagten. Hvilket henset til Dansk Folkepartis normale foragt for retssikkerhed måske ikke overrasker voldsomt, men dog alligevel er vidtgående nok til, at man tænker, at et par opfølgende spørgsmål kunne være på sin plads.

Med andre og færre ord: At Paludan passer sit arbejde samvittighedsfuldt er ikke en nyhed, men at en magtfuld folketingspolitiker vil undergrave advokaters uafhængighed, burde være det.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
39 kommentarer
Vis kommentarer