Selvfølgelig må man rive statuer ned, men...

I London skulle politiet i weekenden forsøge at holde demonstranter fra at vandalisere byens 'racistiske' statuer, men endte med at komme i kamp med højreorienterede, der ville forhindre det samme. Video: Reuters.

Leif Donbæk, jurist, medlem af SF, skriver om politik, samfund og retsstof.

I disse dage pågår der en fascinerende debat om fortiden, anledningen er, at man en del steder er begyndt med at pille statuer ned. Nogle af gamle hvide mænd, der primært var røvhuller i levende live. Og andre af gamle hvide mænd (ja, alle statuerne er af gamle hvide mænd), der både var røvhuller og nogle helt igennem fine fyre og nogle (sikkert de fleste) et sted midt i mellem.

Der er - hårdt sat op - to fronter i statuer-krigen.

Standpunkt 1 er nogenlunde loyalt gengivet, at hvis man med nutidens og måske også datidens briller var et røvhul, så skal man - positive bidrag til verdenshistorien desuaget - slettes fra det offentlige rum.

Standpunkt 2 er næsten ligeså unuanceret. Her skal alle statuer opretholdes, for uanset om man var en kæmpe klovn i levende live, også med datidens briller - og uanset om ens primære bidrag til samfundsudviklingen var at være sadist overfor slaver, er det grundlæggende sagen uvedkommende. For ellers glemmer man jo historien.

Det forekommer at begge parter i deres kamp for at vinde dagsordenen har glemt store dele af, hvad man kunne kalde 'almen sund fornuft'.

Dem, der forfægter standpunkt 1 glemmer, at det er fuldt ud muligt for de fleste mennesker både at være nogle kæmpe idioter på et område og stadigvæk store helte på andre. Og at det måske endda i en grad, hvor det sidste forsat gør dem beundringsværdige, er det første desuagtet.

Dem, der forfægter standpunkt 2 glemmer, at vi selvfølgelig må se kritisk på vores historie, og det forekommer ganske besynderligt, at det nærmest skulle være en overtrædelse af menneskerettighederne at mene, at landsforrædere ikke nødvendigvis bør have statuer og lignende hædersbevisninger knyttet til sig.

Måske det kedelige og banale standpunkt her i virkeligheden er, at vi skal se kritisk på vores historie, og at det både eksempelvis var ganske forståeligt og fint, at man i de gamle dele af USSR efter Sovjetuninions fald fjernede statuer af Lenin og Stalin, men at det ligeså er idiotisk at ville fjerne statuer af Churchill, der hyldes for sin kamp mod nazismen, for at forfægte en racisme, der på hans tid var helt og aldeles comme il faut i det bedre borgerskab.

Med andre ord: Vi kan fint kigge på, hvad der skal stå i det offentlige rum, men vi skal blot huske, at det at den statueliggjorte på nogle områder - målt med nutidens briller - var en kæmpe klovn, ikke er et tilstrækkeligt argument.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
65 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen