Hvis en sagsbehandler i et jobcenter træffer en forkert afgørelse, der stopper en borgers kontanthjælp i en måneds tid, og borgeren derfor ikke kan betale husleje, så er konsekvensen nul. Altså, forstå mig ret - for borgeren er den gigantisk, men for kommunen er den tæt på ubetydelig.
Det kan da godt være at sagsbehandleren får en hurtig røffel af sin kontorchef. Men uden at gøre det store ud af det, for alle ved jo, at problemet oftest skyldes manglende ressourcer, uddannelse og deslige. Så det nytter sjældent for kontorchefen at skælde sagsbehandleren huden fuld – og for de ansvarlige politikere er konsekvensen endnu mindre.
Det koster ikke kommunekassen noget. Tværtimod. Kommunen har, kvit og frit, ofte fået flere rentedage på kontoen, uden at de godtgøre borgeren dette. Det er ret beset en overskudsforretning at lave fejl.
Alle begår fejl, nogle flere end andre, men alle begår fejl. Og som oftest er fejl ikke nødvendigvis dårlige. De hjælper os til at blive klogere, især hvis der er en konsekvens ved fejlene, som tvinger os til at stoppe op og overveje hvorledes vi næste gang kan gøre det bedre.
Problemet er, når fejlene bliver ved med at ske, fordi de, der laver dem, har for travlt, og dem, der kunne betænke dem med flere ressourcer intet incitament har til denne handling. Sådan er det i dag mange steder i det offentlige system.
Incitamentsstrukturen er helt gal. Og det bliver værre, når man overvejer, at de, der udsættes for dette, ikke ligefrem tilhører de mest klagekompetente i Danmark. De, der er underkastet systemets nåde til fulde, er som oftest de, der har sværest ved at kunne gennemskue og komme igennem dets kringelkroge. Det er dem, hvor både sprog og titel afslører, at alle trusler om klager de måtte fremkomme med, som oftest er tomme.
Men hvorledes vender vi så denne ganske uheldige struktur, hvordan gør vi det sådan, at enhver kommunalpolitiker i landet vil skrige på kompetent sagsbehandling og nedbringelse af forvaltningsretlige fejl og mangler?
Jo, det er i og for sig simpelt. Vi putter en konsekvens ind i spillet. Vi indfører konsekvenser af fejlene (hos den stærke part, forstås) og vi godtgør borgerne for når den store kommune tramper på dem, tilsigtet eller ej.
Det kan i og for sig gøres simpelt. Indskriv en godtgørelseshjemmel i forvaltningsloven, således at hvis fejl har haft konsekvenser for borgerne, her tænker jeg især på, men ikke begrænset til, økonomiske konsekvenser, ja, så indfør, at det koster eksempelvis 10.000 kr. i godtgørelse.
Jeg garanterer jer for, at det vil tage ganske kort tid, før selv den største sjuske i blandt kommunalpolitikerne kræver måltal på forvaltningsretlige fejl og mangler, samt statistik på antal tabte sager i Ankestyrelsen og deslige.
