Stop krænkede islamister

Politi i Frankrig måtte rykke til et drab på en skolelærer, der fik halsen skåret over, fordi han viste en muhammedtegning. Den islamistiske krænkelse findes også i Danmark, og vi skal stoppe den, skriver Leif Donbæk. Foto: Charles Platiau/Reuters
Politi i Frankrig måtte rykke til et drab på en skolelærer, der fik halsen skåret over, fordi han viste en muhammedtegning. Den islamistiske krænkelse findes også i Danmark, og vi skal stoppe den, skriver Leif Donbæk. Foto: Charles Platiau/Reuters

Leif Donbæk, jurist, medlem af SF, skriver om politik, samfund og retsstof.

I Frankrig verserer der lige nu en forfærdelig historie om en skolelærer, der har fået skåret halsen over på åben gade. Og når jeg fremhæver hans profession, så er det ikke uden grund.

Det ser ud til, at terrormordet, som Frankrigs myndigheder omtaler det, skyldtes hans erhverv. Og nu tænker du jo nok, kære læser, hvad i alverden kunne lede til et så bestialsk drab på en skolelærer?

Jo, det ser ud til at være den samme grund, som den slags angreb på det frie ord og den løbske tanke altid er i disse år: Islam. I dette konkrete tilfælde havde underviseren tilladt sig at fremvise en Muhammed-tegning i sin undervisning.

Det var åbenbart, for nogle, gyldig grund til at begå et terrormord, og før apologeterne kommer flyvende med teorien om den enlige svale – så har sagen desværre også en dansk udstikker. For da en dansklærer bekendtgjorde på Facebook, at hun ville vise Muhammed-tegningerne i undervisningen, ledte på en lille dags tid til så mange trusler imod læreren, at hun, angiveligt efter samtale med politiet, har slettet opslaget og nu er anonym.

Der er altså også i Danmark samme problem.

Så for at beskytte læreren deler jeg heller ikke de screendumps, der verserer fra tråden, før den blev slettet, men Christian Marcussen, en facebookdebattør, har samlet lidt 'smagsprøver' i anonymiseret form.

Og som den manglende sprogbarriere antyder, er dette ikke et lokalt fransk problem. Det er et generelt islamisk problem. Som den hollandske sociolog Koopmanns har dokumenteret, så har Islam et kæmpe problem med ekstremt dogmatisk tolkning og deraf følgende vold og undertrykkelse. Dette både på individ- og landeplan. Og det må behandles således.

Det må være staten og for den sags skyld EU, der kommer på banen. Den enkelt lærer, avis eller muslim kan ikke stå alene med dette.

For på den anden side kan vi heller ikke være i krig med 1,5 Mia muslimer, og det er vi heller ikke.

Men Islam har et gigantisk problem med dogmatisk tolkning, som vi må turde adressere, og de modige 'insidere', der stiller sig forrest imod dette, må modtage al vores støtte. Og vi må som samfund rykke sammen om at beskytte dem og straffe de, der forsøger at stoppe dem.

Vi kan ikke tillade, at skolelærere skal være bange for at gå på arbejde. Det er simpelthen helt og aldeles uacceptabelt.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
99 kommentarer
Vis kommentarer