'Jeg elsker pik'

Louise Meyer. Studerende, skriver om køn, sex, samfund og sit og andres liv i 20'erne.

"Jeg elsker bare pik. Jo flere jo bedre. I ly af hækken, mens min lænd rammer fliserne, og min trusser dingler om anklerne på mig. Eller med puden over hovedet i min seng, så omverdenen ikke kan høre mit paniske åndedræt. Stærke hænder, der holder mine arme nede. Ja, jeg elsker bare pik. Især efter fem-seks øl, så vil jeg ekstra gerne have pik af mænd, jeg ikke kender,” sagde INGEN kvinde nogensinde.

Jeg bliver fuldstændig dødssyg i hovedet af, at debatten om ’samlejet’ i Herfølge mellem en 17-årig pige og tre unge fyre kommer til at handle om retlig uskyld.

Der findes sager, hvor voldtægtsmanden (eller mændene i flertal) er uskyldige, jovist. Det gør sig gældende i alle slags sager. Det ændrer bare ikke ved, at mørketallet i voldtægtssager er tårnhøjt, og at ganske få voldtægtsmænd bliver dømt. Det må der alt andet lige være en forklaring på. Og den forlyder ikke, at kvinder ikke kan finde ud af at sige nej.

På et tidspunkt talte jeg med en læge. En ung kvinde skulle tjekkes for kønssygdomme. Hvorfor spurgte han? Hun havde dyrket ubeskyttet sex. Om end for et splitsekund. Meget fuld var hun taget hjem med en fyr. De havde kysset lidt, men han var hurtigt blevet meget aggressiv. Hun havde sagt nej og prøvet at skubbe ham væk. Men han var stærkere end hende og nåede at trænge op i hende. På klinikken var hun grædefærdig. Det er jo voldtægt, sagde lægen. Han vejledte til, at det skulle meldes. Men han kunne også godt forstå, hvis hun ikke havde lyst.

For det er en udmattende proces for en i forvejen skrøbelig person, der er blevet krænket i sit inderste og tilmed føler skam. En proces fuld af mistro. Ord mod ord. Havde hun for udfordrende tøj på? Var hun ikke klar nok i mælet? Uanset hvad går voldtægtsmanden potentielt fri, mens hun for evigt skal leve med skammen, der prikker i brystet og snører mavesækken sammen.

Jeg begynder efterhånden (og dette skal læses med et kolossalt desværre foran) at forstå, hvorfor kvinder ikke anmelder voldtægter. Hvorfor de ikke fortæller om dem i det hele taget. For lægen har ret. I guder, hvor må det være helt og aldeles rædselsfuldt at blive mistænkeliggjort og at blive smidt ind i mediemøllen, der i bund og grund fortæller dig, at du bare kunne have passet bedre på. Søde lille skat, fik du slet ikke sagt tydeligt nok, at du ikke ville have pik? Ak ja, så var det jo din egen skyld – det kan du da godt se, ikke?

Jeg kan simpelthen ikke holde det ud.

Lovgivningen omkring voldtægt er ’a man’s world’. Det er så hamrende middelalderagtigt, at en kvinde verbalt med bogstaverne N E J skal udtrykke sin modvilje, førend der er tale om voldtægt. Jeg foreslår, at staten giver alle piger og kvinder et neonskilt, der blinker epileptisk op i fjæset på potentielle voldtægtsmænd. Eller en kæp, så de kan banke det ind i valnødden på dem med tre slag: N E J. For åbenbart besidder mænd ikke empati. De kan ikke aflæse ansigtsudtryk og kropssprog.

Vi skal ikke gradbøje, hvornår en pige eller kvinde er ved bevidsthed. Vi skal ikke gradbøje, hvornår en pige eller kvinde har sagt tydeligt nok nej. Vi skal ikke gradbøje piger og kvinders påklædning. Vi skal opdrage vores sønner til, at de aldrig nogensinde skal dyrke sex med en pige, hvis de er det mindste i tvivl om, at hun har lyst.

Det er aldrig nogensinde hendes skyld. Aldrig.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
144 kommentarer
Vis kommentarer