Anders Breivik vandt - klogt nok

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

Anders Breivik vandt.

Til manges store fortrydelse, forargelse eller forurettelse har den norske massemorder ret i sin påstand om, at han er blevet behandlet umenneskeligt under sin fængsling. Byretten i Oslo fastslog onsdag, at det er et brud på den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 3, at Breivik har siddet i isolation, siden han med en bombe dræbte otte i Oslo og nedskød yderligere 69 på øen Utøya den 22. juli 2011.

’Afsoningsforholdene for Anders Behring Breivik repræsenterer en krænkelse af menneskerettighedskonventionens artikel 3. Afgørende forhold er isolationens længde, utilstrækkelig begrundelse for isolationen, begrænsede klagemuligheder og begrænsede kompenserende foranstaltninger,’ som der står i domsafsigelsen.

Siden har alle sociale medier i Skandinavien bulderkogt af vrede over dommen, hvilket nok er forståeligt.
Men det er ikke forstandigt.

Dommen ligner en håndhævelse af lige præcis de ord, daværende norsk statsminister, Jens Stoltenberg, udtalte ved en mindehøjtidelighed få dage efter terroren på Utøya: ’Vi er fortsatt rystet av det som traff oss, men vi gir aldri opp våre verdier. Vårt svar er mer demokrati, mer åpenhet og mer humanitet.’

Reaktionen fra reptilhjernen indskrev i sin tid hurtigt Breivik og hans attentat i noget nær et krav om dødsstraffens genindførelse. Det samme reaktionsmønster synes vakt med nyheden om dommen til fordel for terroristen. Men som Stoltenbergs ord besinder enhver på, kan demokratiets byggesten ikke lægges med værktøj fra hævnens redskabsskur.

Sådan er det i de ægte værdiers samfund. Her har vi rettergang. Her gemmer vi os ikke bag Gud eller forvirrede, selvretfærdige  og hævngerrige manifester. Her er vi lige for loven uanset syn på samfundet. Også Anders Behring Breivik.

Næppe nogen statsminister i Norden har haft større bæreevne på vælgermassens følelseshav, end Jens Stoltenberg havde kort efter Anders Breiviks massakre på den socialdemokratiske ungdom på Utøya for knap fem år siden. Stoltenbergs fornemme håndtering af den nationale sorg og vrede viste sig dengang i en måling. 94 procent af nordmændene stod bag ham som landets leder.

To år efter blev han valgt fra. Hvorfor? Var Utøya allerede glemt?

Svaret var nej. Utøya var tværtimod i den mellemliggende tid blevet endevendt. Stoltenbergs uangribelighed ligeså. Det stod klart, at alt hvad der hedder ordensmagt i Norge havde svigtet. ’22. juli kommissionen’ konkluderede i sin rapport, at angrebet på regeringsbygningerne kunne have været forhindret, om man blot havde iværksat for længst vedtagne sikkerhedsforanstaltninger. Grundet bureaukrati og smøleri var dette endnu ikke på plads 22. juli 2011. Hvorfor Breivik frit kunne køre ind og 'parkere' sin bombe.

Endnu mere forstemmende var forløbet efter sprængningen af bomben kl. 15.25.

Politihelikopteren blev ikke forsøgt mobiliseret. Operationscentralen indkaldte ikke ekstra mandskab eller forhøjede beredskabet. Spærre- og observationsposter blev ikke oprettet. Et vidne, der meldte sig ti minutter efter bomben detonerede, havde set en uniformeret og bevæbnet person (Breivik) køre bort fra området kort tid inden eksplosionen i en grå varebil med nummerpladen VH 24605, men blev ignoreret.

Først en time og 13 minutter efter eksplosionen i Oslo centrum blev der udsendt rigsalarm inklusive oplysninger om den grå varebil. Kun fire ud af 27 politidistrikter modtog alarmen. Grundet it-vanskeligheder. Den første patrulje på Utøya anløbsbro på landsiden bestod af to betjente iført skudsikre veste, hjelme og tjenestevåben. De hørte skud ovre fra øen, men havde ordre om “at observere”. Den ene gav sig til at dirigere trafikken.

Ovenstående er et mindre udvalg af kommissionsrapportens kritikpunkter.

Skylden tilhører altid den, der har vagten. Selvom det selvsagt er dybt urimeligt at bebrejde Jens Stoltenberg  Breiviks ugerning eller sågar beredskabets inkompetence, så var det på hans vagt, at systemet svigtede. Stoltenberg måtte tage alle myndigheders uduelighed og forsømmelse på sig.

Hvad der ikke bør glemmes, er blot, at Jens Stoltenberg bar og personificerede sorgen samt talte med landsfaderens kløgtige røst. Han gjorde og sagde det rette: ’Vi gir aldri opp våre verdier. Vårt svar er mer demokrati, mer åpenhet og mer humanitet.’

Anders Behring Breivik afsoner 21 års fængsel for drabene på 77 mennesker i Oslo og på Utøya. Men som dommeren i Oslos byret begrundede dommen onsdag til fordel for massemorderen:

’Forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende behandling udgør en grundlæggende værdi i et demokratisk samfund . Dette gælder uanset hvad - også i behandlingen af terrorister og mordere.’

Breivik fik ikke medhold i sin anklage om, at staten også har brudt menneskerettighedskonventionens artikel 8 ved at begrænse hans kontakt med omverdenen: ’Når formålet med proceduren (nægte Breivik brev- mailveksling, red.) er at bekæmpe eller forebygge terrorisme, tildeles regeringen en bred skønsmargin,’ anførtes det i domsafsigelsen.

Det lyder for mig alt sammen forstandigt. Når grundlæggende værdier bekriges, må første reaktion være at hævde og leve efter netop disse værdier. Også når folk som Breivik påberåber sig dem. Deri ligger testen. Deri adskiller nordmændene sig fra Breivik. Dermed siger Norge til Anders Behring Breivik:

Alt det, du har erklæret dig imod, er også dit. Det siger vores retsstat. Alt det, du har erklæret dig for, lader vi ikke ske igen. Det siger alt om, hvem vi gerne vil være, og hvem du er.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
43 kommentarer
Vis kommentarer