Det er de andres skyld

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

Lars Løkke Rasmussen taler til nationen i aften. Men hører nationen overhovedet efter?

Vi er flere, der vil kunne skrive statsministerens tale. Også så det lyder som om, at han er den rette mand til at sidde bag skrivebordet på Marienborg og være landsfader.

Og ’lyder som om’ er den rette vending. Netop sådan må talen være skrevet til en mand, hvor oprigtighed ikke ligefrem er det første, der rinder i hu, når han dukker op.

Selv sproget synes Løkke til en vis grad at have formøblet sin egen ret til. Hvordan skal Venstres ’bilagsformand’ eksempelvis udtale sig om nødvendigheden af at vende hver en offentlig krone, uden at der opstår fnis langs panelerne?

For vi taler om en formand, der for godt et års tid siden var blot et hentehår på hovedet af en venstrebonde fra at blive fyret. Her var Løkke ude i sin tredje bilagssag. Efter først bar-, cigaret-, taxa-og hotelregninger af omfattende omfang og tvivlsom relevans, dernæst luksusrejser for grøn udviklingsorganisation og derpå 15.000 kroner i månedligt tøjbudget for Venstre-kroner, da han sidst var statsminister.

I det forgangne år udkom en bog, ’LLR’, der beskrev statsministeren som lige lovlig glad for øl og dertil opfarende samt fremstillede hans parti som decideret sygdomsramt.

’Jeg kan ikke genkende mig selv i det billede,’ sagde Løkke.

Venstre var tydeligt lettede – det kunne tilsyneladende have været værre. Hvilket Weekendavisens politiske analytiker, Arne Hardis, havde en forklaring på.

’Om man så havde fundet de omsmeltede guldhorn i Løkkes habitlomme, ville man i Venstre mene, at der blev tegnet et billede af ham, som ikke var til at genkende. Venstre og Løkke er hinandens gidsler, og den lykkelige løsesum er en sejr ved valget,’ skrev anmelderen.

Sjældent har Danmark haft en statsminister med mindre troværdighed end Lars Løkke Rasmussen. Det siger alle målinger. Hvilket jeg skrev om i sidste uge under overskriften, ’Aldrig har så mange stolet så lidt på Christiansborg’.

Løkkes tale vil være alvorsfuld. Den vil selvsagt handle om ’flygtningestrømmen’ og terror. Om at verden er stor, og Danmark er lille, og hvis den store, umage, urolige verden kommer uanmeldt forbi, må vi stå sammen.

Det gælder Danmark’, som det lød fra Thorvald Stauning i den første nytårstale (dengang i radioen) i 1940: ’Vi skylder vort land at stå sammen om opgavernes løsning. Nu gælder det ikke den enkelte og ikke politiske retninger. Nu gælder det Danmark og det danske folk.’

Hvorefter Thorvald og kompagni som bekendt tre måneder senere kastede sig i flyverskjul. Men det er en anden historie.

Lars Løkke Rasmussen har hele vejen igennem sit turbulente formandskab for Venstre excelleret i en offergørelse af sig selv. Udsagnene fra Løkke og hans parti har haft samme virkelighedsgreb som tour de france-ryttere og deres cykelholds forsikringer om, at de altid har virket ved enestående ihærdighed og fuldkommen askese.

Men som debattør på Politiken, Rasmus Meyer, på et tidspunkt gjorde opmærksom på: ’Det velfærdssamfund, der har givet os Dovne Robert, har også givet os Lars Løkke. Mennesker, der ikke kender forskel på dit og mit, og som udnytter de økonomiske muligheder, som deres positioner giver dem.’

Det har i hvert fald vist sig at ligne en hel kultur i Venstre. Ikke mindst efter den afgåede forsvarsminister, Carl Holst, har dubleret sin formands facon at omgås bilag og offentlige midler på. Og efter videnskabsminister, Esben Lunde Larsen, har hævdet sin ret til at virke for sin egen families lykke og fremgang som politiker.

Men vi taler om ’den moralske statsminister’, som Søren Pind kaldte ham efter valget i 2011. Hvor Venstre vandt valget, men tabte Statsministeriet. Nu har Venstre tabt valget, men vundet Statsministeriet. Ønsker vores nuværende justitsminister i øvrigt at anvende samme logik i dag? Og hvad gør det så Løkke til denne gang – ’den umoralske statsminister’?

Lars Løkke Rasmussen senest vist sit landsfaderformat ved i december at føre en julekalender for sine følgere på Facebook. I en længere opdatering den 23. december gjorde han det nærmest til Helle Thornings skyld, at han fløj på første klasse, fordi hun skjulte rejsereglerne i GGGI indtil 2 dage efter kommunalvalget:

’Jeg har lavet mine fejl - det har jeg. F.eks. var jeg for langsom med at ændre de rejseregler, den daværende regering havde godkendt i GGGI. Men ændret, det blev de nu - også før Ekstrabladet skrev om dem. Til gengæld kom Thorning-regeringens rolle i sagen først frem et par dage efter kommunalvalget i 2013 - og da var interessen ligesom forduftet, og jeg var sat i bås’.

Lars Løkke Rasmussen taler til nationen i aften. Og det mest presserende spørgsmål i hans tilfælde vil ikke blive adresseret.Det lyder nogenlunde som følger:

Hvordan kan en statsminister, der vil fremme det personlige ansvar, altid selv være foruden et sådan?

Vi lytter måske nok til nytårstalen, men der synes ikke at være grund til at høre efter. 

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
12 kommentarer
Vis kommentarer