Findes der overhovedet rigtige socialdemokrater mere?

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

Findes socialdemokrater mere?

Altså politikere, der har set deres fader ’ranke ryggen op’ i et smældende rødt flags brus? Socialdemokrater, som føler sig forpligtet til at være i vater med den indre folkelige amagerhylde og synes Socialdemokratiet stadig er et arbejderparti, og at det er selve partiets eksistensberettigelse?

Ikke fordi det partout skal være sådan? Bevares. Alle har lov til at udvikle sig, som de vil.

Også Socialdemokraterne. Eller Socialdemokratiet, som de vist hedder igen, efter de under Helle Thorning-Schmidt kaldte sig ’Socialdemokraterne’ og ændrede den blodrøde revolutions- og rosenfarve i deres kampagnemateriale til noget i retning af bourgogne til 300 kroner flasken.

Jeg spørger, fordi vi her på Ekstra Bladet tirsdag fortalte om ’Blå Mette’.

Det viser sig, at troede vi andre, Helle Thorning og Bjarne Corydon var røde i dagslys for derpå altid at blive blå i nattens gerninger, er det for intet regne mod partiets nye leder, Mette Frederiksen. Som vi noterede i avisen:

’Når Mette Frederiksens Socialdemokrater skal stemme i folketingssalen, er enigheden med Løkke og Tulle slående. Det viser en opgørelse over de hidtidige 605 afstemninger i Folketingssalen siden 2015-valget, som data-analysefirmaet Buhl & Rasmussen har foretaget på hjemmesiden hvemstemmerhvad.dk.

Faktisk ligger Venstre helt i top på listen over de partier, som Socialdemokraterne er mest enige med, når der skal stemmes. Næsten otte ud af ti gange har Socialdemokraterne stemt det samme som Venstre under Mette Frederiksens formandskab.’

Undersøgelsen fra hvemstemmerhvad.dk viser endda, at under Mette Frederiksen har Socialdemokraterne været mere enig med samtlige blå partier end med flere af de normale støtter i rød blok. 

Men sådan har man måske bare besluttet, at det nye Socialdemokrati skal være. Det flugter muligvis ikke helt med Frederiksens 1. maj tale, men bevares, der skal måske kommunikativt lige justeres hist og her, hvis man har besluttet sig for, at gå all-in på Corydons konkurrencestat og skuffe ’arbejderister’ i egne rækker.

Sådan a la en socialdemokratisk besværgelse: ’Vi går full monty, så de fatter det: Helt nøgne, helt blå. ’Blåt blod til alle på Blågaards Plads’! 
For nu at citere den store digter (linjen skal dog i CV’s fald indtages med en spiseske ironi og et pænt drys sarkasme).

Men er det så overraskende, at Socialdemokraterne/Socialdemokratiet er mere blå end nogensinde før? Vel egentlig ikke. ’Blå Bjarne’ var et løsen allerede før valget og blev tillige i høj grad udlevet efter valget.

Corydon drog helt ud i det blå – hos rationaliseringskonsulenterne McKenzie. Thorning, der om nogen legemliggjorde en borgerliggørelse ved at ligne en betragtelig øresundskystværdi snarere end en forstadsmor fra Ishøj Centret, får nu 2,5 mio. kr som leder af Red Barnet. Og Mogens Lykketoft er sendt til New York på verdenssamfundets repræsentationskonto.

Men mest markant har Socialdemokraternes/Socialdemokratiets gruppeformand, og EB-blogger, Henrik Sass Larsen, ladet vide, hvor værdiskabet i partiet skal stå. Endda i en grad, så han for nylig fik ’brøleforbud’, hed det. Blandt andet fordi gruppeformanden havde kaldt Alternativets politik for ’bluf’ og skrevet følgende i Ekstra Bladet:

’Da Alternativet blev dannet, husker jeg, at man formulerede, at vi skulle have en 30 timers arbejdsuge, og på efterfølgende spørgsmål om, hvor de 270 milliarder kroner til dette skulle findes henne, svarede man blandt andet: ”Det skal finansieres med vores børns smil. Det skal finansieres med øget livsglæde og overskud.” Godaw!’

En ret sikker måde at forhindre et rødt flertal på, mente mange efterfølgende.

Men reelt har Henrik Sass Larsen vel blot sagt tingene, som de er. Gælder det udlændingepolitik og økonomisk politik, har hans parti fortsat venner. De sidder bare i den blå side af salen.

Så nej, socialdemokrater i gammeltestamentlig forstand findes vel ikke mere i Folketinget. Faktisk har den politiske hovedøvelse i Danmark længe bestået i nødvendigheden at gøre det modsatte af, hvad der traditionelt brandtales om 1. maj. Bjarne Corydon kaldte det ’den nødvendige politik.’ Nødvendighed som modsætning ønsket politik. Velfærdsstaten er blevet så vanskelig at opretholde, at vægten af den må lettes, så kommende generationer ikke trykkes ned. Det er forpligtelsen over for fællesskabet i dag. Og som er vanskeligt at få til at rime på et rødt flags smælden.

Men hvad skal vi så med Venstre, spørger nogen sikkert. Findes der overhovedet rigtige  venstrefolk mere? Liberale venstrefolk, der mener pengene har det bedst i borgernes lommer? Ikke fordi det partout skal være sådan? Bevares. Alle har lov til at udvikle sig, som de vil.

Nå, vi kører i ring her.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
24 kommentarer
Vis kommentarer