Hadet til Hillary II

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

Danske medietyper – og visse medier - har de seneste dage haft travlt med to ting:

For det første at gyse over, at Donald Trump er blevet valgt til amerikansk præsident. Eksempelvis forfatter Carsten Jensen i Politiken under overskriften ’Demokratiet har begået selvmord’:

’I morgen vågner vi op til Donald Trumps virkelighed, et kvindehadende, racistisk, voldsdyrkende, brutaliseret, sandhedsfornægtende samfund, der med demokratiets egne midler afvikler demokratiet (-) Under Trump og hans europæiske venner (UKIP, Front National, Dansk Folkeparti osv. red) vil de fattige blive fattigere.’

Det sidste er sådan set, hvad der også er sket under Obama og formentlig tillige ville fortsætte under Clinton. Det første står vel tilbage at bevidne.

Meningen hos Jensen er, at Donald Trump påstår, at han agter at samle Amerika og amerikanerne. Men han er og bliver en ’skiller’, en ’ødelægger’.

Det andet, en hel del medietyper de seneste dage har haft travlt med, er at bjæffe på de sociale medier om, at de hele tiden havde ment, at Donald Trump – hvor forfærdeligt, det end var - blev vinder af valget i USA.

Jeg skal heller ikke holde mig tilbage: 3. oktober skrev jeg under rubrikken ’ Hadet til Hillary’ følgende:

’Hillary er for mange den værste kandidat.

Hillary Clinton er legemliggørelsen af Washington. Hun er ’the establishment’. Hun er den politiske elite. Den slags, der karakteriseres ved, at de i dag har vendt John F. Kennedys opbyggelige ord ’spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land’ på hovedet.

Mange analyser af Donald Trumps angiveligt ubegribelige opståen i amerikansk politik besvares med, at han er USA’s svar på nationalister og højrekræfters fremtog i Europa. Men det er en utilstrækkelig forklaring.

Donald Trump er også antitesen til den politiske elite i Washington. Den elite, der mener, at demokratiet er for vigtigt til at overlade til folket. Trump er legemliggørelsen af det demokratiske underskud.’

Pointen er fortsat, at Donald Trump næppe skiller mere end Hillary Clinton har gjort. Pointen er, at det, der i Carsten Jensens dæmonisering og forfaldshistorie udlægges som ’demokratiets selvmord’ lige så vel kan antages som dets genopstandelse.

Ikke på grund af Trump, men på grund af hans vælgere. Lad mig illustrere, hvor forbløffende fremkomsten af disse vælgere er ved at citere ’USA-eksperten’, Morten Bay, i en analyse på netmediet POV fra godt en uge før valget:

’Det sidste halvandet år har været fyldt med en af de mest dramatiske valgkampe i USAs historie. “Drama” er det rigtige ord her, for det hele er nemlig en fiktion. Der har aldrig været nogen egentlig valgkamp. Hillary Clinton har aldrig kunnet tabe, og Donald Trump har aldrig kunnet vinde. Alt det andet nonsens er medieskabt drama’.

Som det fremgår, forudså ’USA-eksperter’ ikke lige frem, at disse vælgere ville være der i så stort tal. Få forventede, at valget ville blive en protest mod Washington. Alle burde til gengæld have vidst, at ’det splittede USA’ har været der i mange år. Og at pege på det som et resultat af valgkampen er følgelig forkert. Splittelsen begyndte ikke for halvandet år siden.

Lad mig dertil citere Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, angående Trump:

’Han vandt, fordi han var allermest imod et politisk system, som ikke har leveret løsninger til befolkningen, og fordi han var den voldsomste protest i et samfund, som er blevet skandaløst ulige og urimeligt.

Nu hvor vi ved dét, er det logisk, at Hillary Clinton skulle tabe, og Donald Trump skulle vinde. Hun er ikonet på en politisk overklasse, som er blevet rig på at regere og har lavet hemmelige alliancer. Han er ikonet på et ubehageligt, skamløst had til det politiske system.’

Hertil vil jeg så gerne spørge, om ikke det til enhver tid gavner demokratiet bedst at få det had helt frem og ud i det åbne? Havde Hillary Clinton vundet, ville hadet stadig have været der. Men formentlig forblive usynligt. Den almindelige fornægtelse, der har forårsaget, at mange af os ikke opdagede, at Donald Trump ville blive valgt, ville gøre, at vi fortsat ville være blinde for denne dynamik.

Der findes ikke større angst end bange anelser. Til gengæld findes der kun en måde at bakse med dem på. At se genstanden for frygten i øjnene. Nu er han her, Donald Trump. Lad os få det overstået.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
75 kommentarer
Vis kommentarer