'Lyt ikke til gamle røvhuller' - en tale til studenten

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

Kære student. Tillykke med det.

Tillykke med eksamen, med huen, med antallet af ’likes’ på Facebook, og med at de ’forsømte forår’ blev udstået nogle generationer tilbage. Og godt det samme med hensyn til det sidste.

For det er pointen: Lykken skal forfølges, inden nogen som helst anvisninger fra undervisningsministeren eller andre stærkt bekymrede skal komme og plage dig med alvor af nogen art.

Der er rigeligt med folk, der mener at vide, hvad der er bedst for dig. Der er sågar folk, der mener, at du er formet af en kultur, der fremmer uvidenhed og hylder det forudsætningsløse.

Eksempelvis skrev bloggeren og radioværten, Anne Sophia Hermansen, for nylig en klumme, ’Klogt at være dum og dumt at være klog’ om, at vi i Danmark dyrker ’en Klods Hans-kultur, hvor den forudsætningsløse bliver hyldet for at tage bukserne omvendt på, og hvor drømmekvinden ikke er 12-tals-pigen, men reality-prinsessen med de store silikonebryster. Det er en meget privilegeret kultur, der kan tillade sig at være så infantil.’

Hermansen havde fundet en værdikrigerisk person fra det snakkende lag, der i Politiken havde hævdet noget dumt. Der var tale om en professor, som frabad sig 12-tals-piger på universitetet, fordi på universitetet var der sandelig mere brug for kreativitet end for flittigliser. Hvilket Hermansen oplagt og helt urimeligt generaliserede over.

Har du din livslyst kær, går du uden om den slags debatter. Man bliver, hvad man læser. Og den slags mennesker skriver faktisk ikke om dig, selvom de påstår det. De skriver om en 'virkelighed', de bekvemt opfinder med det formål at fremstille sig selv som det gode menneske i samfundet.

Nu tænker du allerede: Hvad skal jeg så høre på sådan et surt, gammelt, alvorsfuldt røvhul som dig for? Svaret er, at det skal du heller ikke. I hvert fald ikke mere end du skal på andre voksne røvhuller.

Min voksenhed kommer sig af at være opvokset i en generation, der havde temauge om forurening allerede i første klasse. Den slags gør noget ved mennesker. Verden blev så at sige forsøgt lagt på vores skuldre. Her indfandt der sig for første gang en bred bevidsthed om, at verden var af lave, hvorfor vi åbenbart som den første institutionaliserede generation skulle opdrages til at lave den om, forandre den - endog redde den, om du vil.

Som 14-årige vidste pigerne mere om atom-terrorbalance end deres egen menstruationscyklus. Og drenge mere om grusom udbytning af den tredje verden end om følgerne af at mobbe klassens tykke dreng. Kort fortalt vidste vi altså ikke noget om noget som helst af væsentlig og stor betydning for vores liv.

Én af mine jævnaldrende, en kultursociolog ved navn Henrik Dahl, bemærkede i en bog, at i vores generation har vi det samme forhold til at drømme, som vores bedsteforældre havde til deres kønsorganer. Man ved, de er der, men man taler ikke om dem.

Dengang jeg var student var 'bekymring' the shit. Og den har været der lige siden. Nu forsøger man tillige at gøre den til dit livskår, kære nye student.

Mit eget yndlingsbillede på denne irrationalitet – og som jeg gentager ved alle lejligheder - har altid været advarselsmærkaterne bag biler: ’Børn i bilen’, lyder det til de bagvedkørende.

Meningsløsheden er selvsagt slående. Er det beregnet på at sige: ’Ja, undskyld vi kører råddent, men vi skal lige lave en hurtig nedbremsning, fordi Olivia har tørret sin Magnum-is ud over fars nakkestøtte’? Eller er det en opfordring til ikke at brage op bag i netop dette køretøj, da særligt uskyldsrenes liv og helbred er på spil? Men hvad så med ’opfarende onkler’, ’pludrende kusiner’ eller ’passivt aggressive hustruer i bilen?

Færdselsreglerne er vel de samme for alle uanset hvad? Motivet kan altså ikke være andet end en forunderlig bekymring, som disse forældre mener, bør give dem forkørselsret.

Men du hopper ikke på den, vel? Jeg har hørt dig tale. Du er langt mere kritisk, vidende og skarp, end jeg var i din alder. Det er således ikke i din, men i min generation det var ’klogt at være dum og dumt at være klog’.

Min ambition her er såmænd blot at berede dig på livskår, gymnasiet ikke har noget pensum om, og dine forældre sikkert ikke orker at åbenbare for dig. Og den korte version er, at livet er en gentagelse.

Så syng, spil og te dig tumpet, så meget du vil. Alvoren kommer altid af sig selv. Den nu afdøde nobelpristager i litteratur, Joseph Brodsky, holdt engang en tale, ’Til kedsomhedens pris’, for en flok amerikanske collegestuderende, der holdt dimissionsfest:

’Sandsynligheden taler for, at I på et eller andet tidspunkt vil blive trætte af jeres arbejde, jeres venner, jeres ægtefæller, jeres elskere, udsigten fra jeres vindue, møblerne eller tapetet i jeres stuer, jeres tanker, jer selv. I takt med dette vil I prøve at finde flugtmuligheder...prøve at skifte job, bopæl, bekendtskabskreds, land, klima; det kan også være I vil prøve jer frem med promiskuitet, alkohol, rejser, kurser i madlavning, stoffer eller psykoanalyse. I kan for den sags skyld prøve det hele på én gang, og måske vil det ligefrem virke i et stykke tid. Indtil den dag I vågner op og finder jer selv liggende i jeres nye soveværelse, med en ny familie og et nyt tapet omkring jer, i et fremmed land og klima, med en hel bunke regninger fra rejsebureauet og psykiateren, men også med den samme mugne følelse overfor det dagslys, som trænger ind gennem jeres vinduer’.

Kære student, du ser formentlig – som jeg – en flok dybt rystede collegestudenter og deres forbløffede forældre sidde og stirre på Joseph Brodsky med blottede drøbler. Enkelte måske i overvejelse om at anklage ham for at ødelægge festdagen.

Indtil de indser, at han desværre har ret.

Brodskys ærinde var at gøre eleverne opmærksomme på, at de vil få kuller, når livet nu for alvor begynder. Et behov for fornyelse vil snige sig ind. En længsel efter forandring. Men indleder du først jagten, kommer det til at ligne junkiens behov for det daglige fix og kan på langt sigt være lige så ødelæggende. At holde den slags fra livet, er selvsagt ikke let.

Og ja, kære student, måske tænker du her, at der må være et til det sygeligt grænsende ønske om i den danske befolkning at leve et fuldstændig pletfrit og på overfladen moralsk uangribeligt liv. At vi voksne ubevidst tænker: Okay, måske kan jeg alligevel ikke afværge tørken i Sudan og redde gadebørnene i Rio, men rododendronen kan jeg holde liv i.

Hvilket ingenlunde er en ringe tilgang til livet. Og som tilmed også forklarer, at visse voksne dør en smule og står fortabte dér midt i haven et stort skridt nærmere den endelige udånding, hvis deres rododendron er gået ud. Men metoden er selvsagt først anbefalelsesværdig, i det øjeblik man også får naboernes rododendroner til at gro.

Så slap endelig af, når vi voksne bekymrer os.

De fleste af verdens store problemer er uløselige for dig og mig. Selv de mindre er vanskelige. Derfor må vi hovedsageligt tage os til takke med ganske udramatisk at passe vores arbejde samvittighedsfuldt, tage vare på os selv, vores familie, venner og naboer samt privat praktisere så meget moral og godhed, vi kan holde ud uden at blive gasblå i kranierne af indebrændthed.

I den udstrækning nogle af verdens problemer så muligvis har løsninger, er de til gengæld oftest simple. De er bare, på samme måde som andre grundliggende simple ting – eksempelvis tro, håb, kærlighed og soufflé’er - vanskelige at udføre i praksis.

Men kære student, jeg er sikker på, at aldrig før i historien står nogen så godt rustet til at gøre det, som netop dig.

Så forfølg lykken først. Før den forvandles til et goldt ønske om evindelig forandring. Glæd dig, før det hele bliver en gentagelse. Og stol på, at du garanteret gør det bedre, end jeg har gjort.

Alt sammen forudsat jeg ikke har taget lysten fra dig, naturligvis. Men sagde jeg det ikke? Lyt ikke til gamle røvhuller.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
0 kommentarer
Vis kommentarer