Muslimer er ikke ved at overtage Danmark

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

I denne uge kom det frem, at muslimske elever på en skole for sosu-assistenter i Hillerød kræver ret til at bede i skoletiden.

Hvilket selvsagt fik galden til at flyde på kommentarsporet i BT, der bragte historien:

’Det næste bliver vel, at kassekøen i Bilka stoppes, fordi enten en kunde eller en medarbejder skal bede,’ lød det blandt andet.

Næh, det bliver ikke ’det næste’. Og jeg skal forklare hvorfor.

Jeg har tidligere skrevet om, at vi bør tro på Danmark.

Når det gælder det, der er blevet betegnet som ’civilisationernes sammenstød’, bør vi tro på os selv og vores samfund.

Det bør vi især gøre i opgøret Østen (eller rettere: Mellemøsten) mod Vesten: Eller muligvis mest præcist: Lovreligion mod det sekulære samfund. Eller som de mest frygtsomme i landet foretrækker at udtrykke det: Truslen fra Islam.

Christiansborg har det med at forkludre begreberne. I iver efter dels at forsvare fædrelandet og dels at vise handlekraft ender politikerne ofte i symbollovning.

Senest har vi som bekendt fået en lov mod hadprædikanter.

En liste over internationale prædikanter af alle slags tro ( læs: Islam) udfærdiges. Prædikanter, der taler mod det sekulære samfund og for lovreligion skal på denne måde hindres adgang til Danmark. 

Jeg går ud fra, at PET længe har haft en sådan liste. Ellers står det skidt til i afdelingen for beskyttelse. Det er det ene.

Det andet er, at vi i civilsamfundet er bedst tjent med at beholde åndsformørkede galninge i ude det fri? Så vi kan høre, hvad de siger, se, hvem der lytter og påpege, hvor absolut udelukket det, de prædiker, er i Danmark?

Det er bedst at kunne se fjenden og studere ham frem for, at rænker smedes som mørkets virke.

Og hvad angår ’hadprædikantloven’, må man spørge: Hvis man vitterlig ser Danmark som en borg, og fjenden står glubsk derude, hvori består så visdommen i at fodre ham med et stykke af den frihedsrettighed – nemlig ytringsfriheden - som vi kæmper for at bevare?

Var det hertil, vi kom, efter vi i ti år kæmpede for ytringsfriheden i sagen om muhammedtegningerne? Nåede vi frem til, at netop denne frihedsrettighed ikke gælder dem, hvis holdninger vi er imod?

Var dette, hvad dansk udenrigspolitik stod i lys lue verden over for, og som vi blev et terrormål på grund af?

Som bekendt finder civilisationernes sammenstød sted hele tiden i mikroformat rundt omkring i Danmark. Kønsopdelt svømmeundervisning for børn, halalkød i institutioner og bøn på skoler.

Men de, der jævnligt jamrer over det sekulære samfunds angivelige knæfald for islam og anråber Christiansborg, hver gang en 12-årig muslimsk pige kommer i skole med tørklæde, kunne med fordel se på sagernes udfald, når politikerne undlader at blande sig.

For en måneds tid siden klagede en håndfuld muslimske elever på VUC i Lyngby over, at de ikke måtte gå med niqab (beklædningen med en smal sprække til øjnene). Niqab-eleverne var ironisk nok konvertitter, hvilket har sin egen særlige pointe.

På intet tidspunkt, hverken før det blev offentligt kendt eller efter, vaklede ledelse eller lærere på VUC i Lyngby i sagen. Selvfølgelig måtte eleverne ikke bære niqab i undervisningen. En lærer skal kunne identificere eleverne og have en naturlig interaktion i undervisningen, hvoraf det syner, om undervisningen siver ind hos den enkelte elev.

Civilsamfundet tog sig med andre ord kvalificeret af problemet. Imens løb politikerne til gengæld rundt mellem hinanden og ind hinanden i medierne.

Inden lovgivervanviddet slår ud i anledning af sagen på SUPO-skolen i Hillerød for uddannelse af sosu- og pædagoiske assistenter, vil jeg således gerne påpege følgende:

Også denne sag er ordnet. Endda allerede inden galden for alvor nåede at blive bred og syrligt boblende på Christiansborg og ude på de sociale mediers motorvej.

Direktøren på SUPO-skolen, Inger Margrethe Jensen, forklarede BT, at man går på skolen for at lære, bede kan man gøre derhjemme.

’Religion og uddannelsen hænger ikke sammen,’ lød det fra direktøren.

Det er så her, jeg gerne vil have lov at konkludere: Rygterne om radikaliserede muslimers overtagelse af nationen er omvendt proportionale med virkeligheden.

Det er naturligvis også op til Bilka, om der ’skal bedes i kassekøen’. Skulle et sådant usandsynligt scenarie af misforstået religiøst hensyn opstå hos Dansk Supermarked, kan man lade være med at handle i Bilka, Føtex, Netto osv., og det vil sikkert blive stoppet.

Der bliver sagt nej til at give køb på vores samfund derude af de, der står midt i sammenstødene. Fordi de roligt holder sig til almindelig sund fornuft samt alment gældende regler.

Jeg ville ønske, jeg kunne sige det samme om vore folkevalgte.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
331 kommentarer
Vis kommentarer