'Når alle har klappet hesten ...'

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

Det er tilsyneladende under manges værdighed at diskutere hestetransport for licensmidler.

Det kan man se på Facebook.

Disse mange gør det så alligevel, når de i et forsøg på netop at hævde deres værdighed og vid, påpeger, at der findes vigtigere ting i verden.

Jo, såmænd, det gør der da. ’Men har I forstået, hvad DR’s betaling af transporten af en medarbejders kones hest til USA egentlig fortæller os andre,’ kan man modspørge.

Lad mig citere Ekstra Bladets leder fra i går: ’DR er os alle. DR er danskernes. Når alle har klappet hesten, og alle vittigheder om, at ’hestetransport er noget, vi giver til hinanden’ og lignende, er ebbet ud, står et foruroligende vidnesbyrd tilbage.

Et vidnesbyrd om en arrogant kultur i Danmarks Radio.’

Det er muligt, historien om korrespondent Langkildes kones dressurhest ikke er alvor for alle. Men den er alvorlig for Danmarks Radio.

’Licenshesten’ bibringer DR-kritiske politikere en klar anledning til at kræve åbenhed og fuld indsigt i DR’s økonomi, som kulturminister Mette Bock allerede har gjort. Historien leverer endnu væsentligere en omfattende folkelig legitimitet for politisk at kræve besparelser i DR.

Det er eksempelvis mindre end et halvt år siden, Dansk Folkeparti fremsatte ønske om en 25 procents besparelse på Danmarks Radio.

Opgøret med et magtfuldt Danmarks Radio opfattes af mange som opgøret mod ’de rigtige meningers klub’ eller ’de røde lejesvende’.

Men antitesen til DRs magtbrynde er netop en debat pengene. Om DRs monstrøse størrelse, der skævvrider mediemarkedet. Medarbejderne i DRs ellers massivt besatte nyhedsmaskine synes stadig ikke at producere nyheder selv. I stedet for at kannibalisere dagbladenes.

’Man rører ved den store, samlede demokratiske mekanisme i Danmark,’ hævdede bestyrelsesformand Michael Christiansen i sit forsvar i august i sit forsvar mod DF’s besparelsesplan.

Men der findes ingen påvist sammenhæng mellem udbredelsen af et public service medie og et demokratis holdbarhed. Der findes intet, der godtgør, at hvis DR svinder, så svinder også det danske eller demokratiet som sådan.

Johannes Langkildes chef, nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, fremhæver ofte, at hvert døgn får 80 pct. af danskerne nyheder fra DR – fra tekst-tv, over mobiltelefon, via radio eller på tv.

Hvilket er sandt. Det er bare ikke DR, der har lavet nyhederne, som danskerne finder vigtige. Langt størstedelen af dem er taget fra dagbladene.

Finder danskerne, ifølge undersøgelser, at TV Avisen eksempelvis er det vigtigste nyhedsmedie i Danmark, skyldes det, at TV Avisen planker højt troværdige, i reglen gennemarbejdede og fejlfri nyheder fra private aktører. Men DR Nyheder og særligt TVA har bare oven i hatten en pæn del af de omkring 4 milliarder licenskroner til at ’filme’ dagbladenes nyheder. Det hjælper på gennemslagskraften.

Selvforståelsen står imidlertid ikke opstaldet sammen med ydmyghed i Danmarks Radio.

Som skrevet på denne plads, da DF krævede 1 ud af cirka 4 milliarder kroner frataget DR: ’Det er bemærkelsesværdigt, når folk tror sig mere betydningsfulde, end de er. Når de som en pudret adel i paryk og knæbukser sidder midt i kammermusikken og beklager bønders mangel på forståelse for det åg, der er dem pålagt ved angiveligt at skulle få alting til at hænge sammen.’

Men hvorfor opretholde DR på dets nuværende niveau, hvis viden og nyheder hovedsageligt skabes af de øvrige mediehuse? Og hvis ’den store, samlede demokratiske mekanisme i Danmark’ ikke anfægtes af en beskæring?

Nysprog og særligt eufemismer har der altid været mange af i forbindelse med Danmarks Radio. DR’s gøren og laden sidestilles med nationens bevarelse. DR er kulturbærende i samfundet, hedder det. Det gælder sammenhængskraften, tilføjes det. Mangfoldigheden sættes over styr, har det lydt, hvis nogen formastede sig til at tale om at reducere DR. Alt sammen eufemismer for påstande uden belæg.

Lige nu og her er det tværtimod evident, at dette forsvar ikke rækker:

Stiller en politiker sig op og erklærer, at der skal løbes storm på DR’s borg, står porten på vid gab og den indre gård ligger forsvarsløs hen, hvis man vil ind og lave om på medieforliget.

Og det er primært på grund af transporten af en medarbejders kones hest til USA.

Farer en licensbetaler dertil op på de sociale medier over de 70.000 kroner til transporten af dressurhesten ’Jazz’, er det tillige med en ret og en sag, ingen i Danmarks Radio kan anfægte. Retten er ikke begrundet i beløbets størrelse. Og heller ikke i sagens placering på verdens eller Danmarks væsentlighedsbarometer for den sags skyld.

Den er derimod overordnet og principiel. Det er licensbetalerens penge, der her anvendes på en facon, der reducerer ham til fæstebonde og DR-byen til en herregård.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
34 kommentarer
Vis kommentarer