Royal skilsmisse hjemsøger Margrethe

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

Det danske kongehus har været i krise siden september 2004. Men først nu forholder man sig for alvor til problemet.

I denne uge måtte dronningen konfrontere krisen direkte.

Jeg gik ind på Kongehusets nye facebookside den anden dag. Og konstaterede, at FB-siden på blot to og et halv døgn var steget 6.000 procent i ’likes’. Hvilket så også var det eneste opsigtsvækkende på siden.

Det havde imidlertid symbolsk betydning, vil jeg hævde. For er det ikke lige præcis der, et kongehus ønsker at være? At være ’liked’, men ukontroversiel.

Det danske kongehus har i nogle år været på vej mod et sted, hvor et repræsentativt monarki under ingen omstændigheder skal være, og hvor det heller ikke i det lange løb vil kunne overleve.

Det var dybest set det, dronning Margrethe mandag aften drog konsekvensen af ved at udsende en pressemeddelelse om, at kun prins Christian – som tronfølger - af otte børnebørn i fremtiden bør få udbetalt apanage.

En offentlig debat var begyndt at rulle om apanage i almindelighed og grevinde Alexandras i særdeleshed. Selv traditionelle monarkistøtter i Folketinget stillede spørgsmålstegn ved, hvor stort et antal særligt privilegerede, nationen skal acceptere.

Ergo var der tale om en indirekte indvending mod monarkiets irrationelle privilegium.

Og hvis nogen tror, at løgnehistorier om kronprinsens besøg hos prostituerede i Her & Nu bekymrer på Amalienborg, er det garanteret for intet at regne mod tiltagende tvivl i den offentlige opinion om den glücksborgske kongeslægts legitimitet.

Derfor var det, må jeg som republikaner medgive, kløgtigt af dronningen at kvæle modstanden i vuggen.

For som skrevet i Politiken onsdag: ’Dermed er der tale om en tilbagevenden til den praksis, som kongehuset og Folketinget betjente sig af fra den første grundlov i 1849 og frem til 1995, da prins Joachim og daværende prinsesse Alexandra fik bevilget årpenge. I en slags eufori over udsigten til det første kongelige bryllup i årtier valgte Socialdemokratiet og de borgerlige partier at udvide personkredsen af årpengeberettigede til også at omfatte kronprinsens bror og dennes kone.’

I september 2004 blev prins Joachim og prinsesse Alexandra imidlertid skilt. Og krisen har varet siden. Få år efter Folketingets begejstring over  lyden af raslende silke i metermål og karetkørsel var kommet til udbetaling, måtte det sande, at det kongelige teaters gallaforestilling havde koks i kulissen.

For første gang i det danske monarkis historie (i hvert fald officielt) måtte man erkende, at ligesom historier om krige ikke kan skrives blot på hændelserne på den sejrende dag, kan historier om kongelige heller ikke fortælles alene på deres feststunder.

2004 markerede begyndelse på historien om det moderne danske monarki i andet end feststunder.

En kongelig familie skal bringe samhørighed, ikke uoverensstemmelse. Den skal samle, ikke skille. Den skal fylde alles forestilling om det perfekte familiealbum og dermed borge for alle de værdier, folket selv har svært ved at bevare. Det repræsentative monarki skal være den uindtagelige bastion i en omskiftelig tid. Hævdelsen af det bedste af alt det væsentligste og mest rodfæstede. I ægteskab, børn og familie.

Ingen sætter billeder af skilsmisser i deres fotoalbum.

Prinsesse Alexandra blev prinsesse uden mere af riget end det, hun selv var i stand til gennem sin optræden at kræve hævd på. I dag synes mange at have glemt, at hun og Joachim i Alexandras favør blev tildelt modsatrettede pladser i det folkelige kridthus ved skilsmissen. I en Gallup-måling i Berlingske Tidende stod det endog 78-2 i repræsentationsevne til fordel for prinsessen.

Det synes i det hele taget glemt, at bo- og værdideling er normal ved skilsmisser. Samt at grevinde Alexandra altid har været personligt uforskyldt i at være årpengeberettiget. Den står helt for de bryllupsopstemte politikeres regning tilbage i 1995. Lige som prins Henriks og senere kronprinsesse Marys i øvrigt også gør det.

Kongehusets mål er nu at få Alexandra til selv at afstå sin apanage. Om nødvendigt må der handles i porten. En kongefamilie skal forene en nation, ikke dele den.

Og det er det egentligt interessante ved denne uges kongehusdebat: I slutningen af maj 2016 skete der således noget bemærkelsesværdigt i det danske kongehus’ historie. En grænse for den glücksborgske slægts fortrinsret blev sat.

Den blev sat af slægtens overhoved selv. Faren for at andre kom og gjorde det og måske satte den lavere var simpelthen blevet for stor.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
13 kommentarer
Vis kommentarer