Angående denne sommers muslim-skræk...

Det sker hver sommer:

Nogen –  typisk fra Dansk Folkeparti eller tillæggende sogne – siger ’bederum’, ’burkaforbud’, ’badeforhæng’ eller ’burkini’.

Og nationens debathjerne overophedes. Folk kramper til på de sociale medier. Nogle ligger i spasmer, mens de dirrende af vrede hvæser ’landsforræderi’ ud af skummet i mundvigene.

I denne uge var det ’burkaforbud’.

Belgien har fået lov at EU’s Menneskerettighedsdomstol til sådan et. Så det skal vi også have, siger DF.

Hvorfor sådan et forbud ikke er nødvendigt, stod forklaret i Ekstra Bladets leder fredag.

Men skal vi endelig diskutere det med hovedbeklædning, er det enkelt. Selvfølgelig må folk bære tørklæder, telte, kaninkostumer og frømandsdragt. De skal bare vise ansigt i alle sammenhænge, hvor det forlanges. Religion er ingen undskyldning.

Ellers står det frit for. Vi er et liberalt samfund. Og vi er et sekulært samfund.

Langt hellere tørklæder end en hemmelig trojansk hær af kalifat-tilhængere, der tilraner sig betydelige magtanvendelige poster i samfundet, uden at nogen kan se disses tilhørsforhold. Og dermed stille spørgsmål til deres handlinger. Ikke mindst hvis handlingerne er demokratiundergravende og tvivlsomme set i lyset af personernes tro.

Senest har vi som bekendt fået en lov mod hadprædikanter.

Men er civilsamfundet ikke bedst tjent med at beholde åndsformørkede galninge i ude det fri? Så vi kan høre, hvad de siger, se, hvem der lytter og påpege, hvor absolut udelukket det, de prædiker, er i Danmark?

Det er bedst at kunne se fjenden og studere ham frem for, at rænker smedes som mørkets gerning.

Hvad angår islamister, må man i det hele taget spørge: Hvis man vitterlig ser Danmark som en borg, og fjenden står glubsk derude, hvori består så visdommen i at fodre ham med et stykke af den frihedsrettighed – eksempelvis ytringsfriheden - som vi kæmper for at bevare?

Var det hertil, vi kom, efter vi i ti år kæmpede for ytringsfriheden i sagen om muhammedtegningerne? Nåede vi frem til, at netop denne frihedsrettighed ikke gælder dem, hvis holdninger vi er imod?

Var dette, hvad dansk udenrigspolitik stod i lys lue verden over for, og som vi blev et terrormål på grund af?

De, der jævnligt jamrer over det sekulære samfunds angivelige knæfald for islam og anråber Christiansborg, hver gang en 12-årig muslimsk pige kommer i skole med tørklæde, kunne med fordel se på konkrete sagers udfald.

I EB’s leder fra i går nævnes eksempelvis, at en håndfuld muslimske elever på VUC i Lyngby klagede over, at de ikke måtte gå med niqab (beklædningen med en smal sprække til øjnene). På intet tidspunkt, hverken før det blev offentligt kendt eller efter, vaklede ledelse eller lærere på VUC i Lyngby imidlertid i sagen. Selvfølgelig måtte eleverne (i øvrigt konvertitter) ikke bære niqab i undervisningen. En lærer skal kunne identificere eleverne og have en naturlig interaktion i undervisningen, hvoraf det syner, om undervisningen siver ind hos den enkelte elev.

Imens løb politikerne råbende rundt mellem hinanden i medierne.

Enkelte elever på SUPO-skolen i Hillerød for uddannelse af sosu- og pædagogiske assistenter krævede sidste sommer ligeledes ret til at bede på skolen. Sagen blev dog ordnet, allerede inden galden for alvor nåede at blive bred og syrligt boblende på Christiansborg og på de sociale mediers motorvej.

Direktøren på SUPO-skolen fastslog, at man går i skole for at lære. Bede kan man gøre derhjemme.

’Religion og uddannelsen hænger ikke sammen,’ lød det fra direktøren.

Der tages altså allerede effektivt og uafviseligt hånd om problemet. Rygterne om radikaliserede muslimers overtagelse af nationen er omvendt proportionale med virkeligheden.

I denne uge blev endnu et illustrativt eksempel blotlagt.

For nylig forsøgte Dansk Folkepartis Marie Krarup at få vedtaget et forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner. For at stoppe islams indtog i landet. Alle bederum skulle lukkes, lød det. Undervisningsministeriet har nu kortlagt fænomenets omfang. Af 1.261 folkeskoler, gymnasier og andre læreanstalter svarer 27 – godt 2 procent – at de har en art bederum.

Og fra disse 2 procent oplyses det, at det primært er kristne, der bruger rummene.

'Der er noget galt med fakta. Der er ikke noget galt med vores beslutningsforslag, lyder Marie Krarups reaktion til DR.dk.

Det er nogenlunde det samme som at sige, at bare fordi bedende muslimer på uddannelsesinstitutionerne ikke er et problem eller ikke rigtig findes, så skal de stadig fjernes, hvis det står til DF. 

Faktaresistens er en ombejlet dansepartner på dansk værdipolitiks parketgulv.  

Og jo, misforstå ikke denne tekst; islamisme er virkelig en forbandet ting. Og en vanvittig farlig ting. Men som Flemming Rose på et tidspunkt anskuelighedsunderviste: ’I et demokrati kan ingen gøre krav på deres religiøse følelser. I det omfang ideologier, religioner og grupper, som jeg ikke er en del af, gør krav på, at jeg respekterer deres dogmer uden for deres hellige steder, så gør de ikke krav på min respekt, men på min underkastelse. Det er uforeneligt med et liberalt demokrati.’

Lad os bevare dette liberale demokrati. Deres hellighed er deres egen sag på deres egne hellige steder.

Der bliver heldigvis hele tiden sagt nej til at give køb på det sekulære samfund ude i det virkelige liv af de, der står midt i sammenstødene. Fordi de holder sig til almindelig sund fornuft, fakta samt allerede gældende regler.

Det ville være rart at kunne skrive det samme om vore folkevalgte.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen