Da Mette løj

'Det gør ikke statsministerens ugerning mindre, at de partier hun agerer svigagtig af frygt for at miste stemmer til, er et så påtrængende backingkor til hendes eget kujoneri.' Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
'Det gør ikke statsministerens ugerning mindre, at de partier hun agerer svigagtig af frygt for at miste stemmer til, er et så påtrængende backingkor til hendes eget kujoneri.' Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

Danmark er et land, hvis statsminister løj, da hun hævdede ’altid’ at ville ’stå på børnenes side’. Lige som hun ’bullshittede’ alt og alle, da hun i sin første nytårstale brugte næsten al tiden på at tale om behovet for at tvangsfjerne flere børn: ‘Man vælger ikke selv sine forældre. Men vi — vi vælger, om vi vil hjælpe de børn, der har brug for os’.

Børnene af IS-sympatisører i Syrien har ikke valgt deres forældre. De har brug for os. De er danske. Og hvad gør Mette Frederiksen? Intet.

Det er forstemmende og gør vold på den danskhed, som burde være rundet af bevidstheden om en pligt, der rækker længere end nærmeste læhegn. Når vi synes, at statsborgerskab kun bør tildeles som noget helt særligt og dyrebart, er det fordi Danmark tager ansvar for sine statsborgeres ve og vel.

Og IS-krigerne og deres børn i lejrene i Syrien er desværre vore statsborgere med alt, hvad det indebærer. Det er en uomgængelig sandhed.

Medmindre man hedder Mette Frederiksen – eller Pernille Vermund, eller Inger Støjberg, eller Naser Khader, eller Kristian Thulesen Dahl osv. For det gør ikke statsministerens ugerning mindre, at de partier hun agerer svigagtig af frygt for at miste stemmer til, er et så påtrængende backingkor til hendes eget kujoneri, at de konstant forsøger at synge førstestemme i ansvarsforflygtigelsen.

Det har ingen relevans, om vi ønsker at bringe børnene, deres mødre eller sågar fædre til Danmark. Vi har ikke noget valg. Ikke hvis vi med et populært ordvalg har røv i de udlændingepolitiske bukser, alle de nævnte politikere elsker at gå rundt i. Vi kan kalde det ’udvisningsbuksen’.

Hvis Danmark ikke vil hjemtage en kriminel – muligvis endda landsforræder – eksempelvis fra Syrien, hvorfor skal Syrien så hjemtage en kriminel syrisk statsborger, som Danmark har udvisningsdømt og gerne vil af med?

Hvordan skal vi overbevise mellemøstlige lande om, at de skal hjemtage kriminelle fra Danmark, ja, sågar bare børn af kriminelle, når vi ikke vil hjemtage vores egne?

Ingen i regeringen kan svare på dette. Og slet ikke udenrigsminister Jeppe Kofod, der fredag i Udenrigspolitisk Nævn ikke magtede at forklare, hvorfor andre partier ikke måtte vide, at Forsvarets Efterretningstjeneste sidste år orienterede regeringen om, at Islamisk Stat har smuglet 30 børn ud fra fangelejrene i Syrien. Og som Ekstra Bladet haf afsløret: Med det formål at træne dem til at begå terror i deres hjemlande.

Danmark er et land, hvor hadet mod syv mødre er større end barmhjertigheden over for 19 børn.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
217 kommentarer
Vis kommentarer