Danmarks dårligste tabere

'Den fornemmelse for folkelig retning, som Pia Kjærsgaard og kompagni tidligere havde, er borte,' skriver Mads Kastrup. Her et billede fra DF's 'festlokale' under EU-valget forleden, som partiet også tabte stort. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix)
'Den fornemmelse for folkelig retning, som Pia Kjærsgaard og kompagni tidligere havde, er borte,' skriver Mads Kastrup. Her et billede fra DF's 'festlokale' under EU-valget forleden, som partiet også tabte stort. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix)

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

Ved Folketingsvalget 2019 blev Dansk Folkeparti ikke blot forvandlet til ’Dansk Folkeflugt’, som vi skrev på forsiden af Ekstra Bladet.

Partiet er i dagene efter tillige trådt i karakter som Danmarks dårligste taber.

Det var eksempelvis vanskeligt at læse Christian Langballes Facebook-opdatering fra torsdag på anden måde. Her fremlagde DF’eren sin analyse af, hvorfor han ikke opnåede genvalg. Det skyldtes, at 'dumme svin fra Nye Borgerlige har siddet på ryggen af mig,' som han skrev:

'Vi har jo været oppe imod råbeartisten fra Stram Kurs og plastik- og silikonemennesket fra Nye Borgerlige. De kommer til at ændre alt, siger de selv. Vi kommer til at følge dem i deres greb efter magten. De har svinet mig til i en grad, som er ganske overraskende. Jeg gider ikke mere,' hed det.

Så vidt en af DF’s værdikrigere, hvoraf flere har mistet deres pladser på tinge. Lige dér endte ’systemskiftet’, åbenbart.

For godt et årti siden interviewede jeg Dansk Folkepartis ideologiske fader, Søren Krarup. Anledningen var DF-politikerens hyldestskrift til sit eget parti og den borgerlige regering, ’Systemskiftet’, om valgsejren i 2001. En sejr, hvorefter Dansk Folkeparti fik rollen kongemager i dansk politik i stedet for Radikale Venstre og som bekendt fik lov at bære sin hjertesag i triumf igennem samfundet, ridende på ryggen af den nye borgerlige regering:

Hvis ikke alle henne i ghettoen kan finde ud af det med det frie samfund, skal ingen henne i ghettoen have ret til det frie samfund.

I Dansk Folkeparti har man indædt bekæmpet det liberale samfund. For det liberale samfund indebærer risikoen for, at man eksempelvis lever et liv, hvor man ikke er kristen, eller ikke er kultur-dansk.

Således spejler Dansk Folkeparti ofte den fundamentalisme, partiet hævder at bekæmpe.

Og Langballe er ingenlunde ene om at synes, det er nogle andres skyld, at DF er blevet mere end halveret. Søren Espersen stod i DR2’s ’Debatten’ torsdag og beskyldte Lars Løkke for at ødelægge en blå blok, der ellers ’har virket i rigtig mange år’:

’Han ødelagde det midt under valgkampen. Det lykkedes ham at sparke til de Konservative, Liberal Alliance og os, selvom vi har holdt dem til magten i mange år. Det var usselt for os at opleve,’ lød det fra Espersen

Lad os dertil bemærke Pia Kjærsgaards udfald mod ’klimatosser’ såvel som mod DR’s partilederrunde-publikum for angiveligt at ødelægge valget. Formanden, man ikke diskuterer med, er gået fra 46.131 personlige stemmer i 2011 over 26.583 tilbage i 2015 til nu at være reduceret til 9.953.

Den fornemmelse for folkelig retning, som Pia Kjærsgaard og kompagni tidligere havde, er borte. Lidt a la en gps, der har mistet satellitforbindelsen. Den sikkerhed, hvormed Dansk Folkeparti førte sig frem som en folkelig korrektion til den gamle magtpolitiks virkelighedsfornægtelse, er forvandlet til det modsatte.

Som noteret før på denne plads har Socialdemokratiet adopteret Dansk Folkepartis udlændingepolitik. Andre har blokeret for adgangen til en strammere kurs. Det er det, man i Danmark kalder at ’sejre ad helvede til’.

Alligevel synes kun en forurettelse over at miste taburetterne at være tilbage. Hvormed Dansk Folkeparti ligner noget, de blev stiftet på at være en protest imod: Levebrødspolitikerne.

’Klimatosse’, lyder forskelligt, alt efter om det siges oppe fra en af landets fremmeste magtpositioner og ned over borgerne eller den anden vej, fra en borger blandt en forsamling af borgere og op mod magten. Ser en politiker ikke selv denne orden, er politikeren umærkeligt for sig selv gået over på den anden side.

Dansk Folkeparti har følgelig lidt det største nederlag i dansk politik i over 100 år. Og de tager det ikke med oprejst pande. Partiet tager det i hvert fald ikke, som Søren Espersen for blot et år siden bemærkede om kritikken af DF’s daværende kampagne. Den havde sloganet: ’Der er så meget, vi skal passe på’.  

’Jeg synes, folk generelt skulle se og komme i sommerhumør og så glæde sig over denne her ’Feel Good’-kampagne,’ lød det dengang fra Søren Espersen til TV2.

Christian Langballe fortrød fredag sin opdatering og slettede den med følgende begrundelse til Berlingske: ’Jeg tabte sutten’.

Det er imidlertid sigende, at det ikke den uomgængelige succes for det politiske mål, der fremhæves i Dansk Folkeparti. Det er tabet af magten. Der er ingen glæde over, at sagen på mange måder er vundet. Det netop overståede valg registrerede faktisk det største flertal nogensinde til den udlændingepolitik, partiet og ikke mindst Søren Krarup oprindeligt blev hånet for at forlange.

Man er vel en virkelig dårlig taber, når man vinder sin sag og stadig mister besindelsen?

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
162 kommentarer
Vis kommentarer