Annonce:
Annonce:

Det her skal Danske Bank have at vide og forstå:

Event foran Danske Banks hovedsæde på Holmens Kanal i København, hvor aktivister fra Oxfam Ibis præsenterer nyt navn og logo for Danske Bank og deler flyers ud med budskabet om, at staten og danke kommuner bør skifte Danske Bank ud med en bank, man kan have mere tillid til.  (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Event foran Danske Banks hovedsæde på Holmens Kanal i København, hvor aktivister fra Oxfam Ibis præsenterer nyt navn og logo for Danske Bank og deler flyers ud med budskabet om, at staten og danke kommuner bør skifte Danske Bank ud med en bank, man kan have mere tillid til. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Annonce:
Følg Opinionen

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

Det er 10-året for finanskrisen. Jeg vil gerne pointere, at vi alle var skyld i den. Det var ikke bare Danske Bank – og de andre banker. Det var os alle.

Der er brug for at erkende dette nu, hvor man oplever, hvor anløbne Danske Bank er, hvor lidt de har lært, og hvor meget de svigter Danmark. For det er nu, det skiller. Mellem Danske Bank og os andre.

Vi danskere har fattet moralen fra sidste forbrugsfest. Ti år efter finanskrisen falder ’danskernes forbrugskvote’ i hvert fald stadig, som Politiken skriver.

Danske Bank drog derimod straks efter krisen til Estland for at feste ufortrødent videre.

Forleden bragte Berlingske en Gallup, hvor mere end 40 pct. af danskerne placerer ansvaret for finanskrisen i Danmark hos bankdirektører og børsspekulanter. 

Annonce:

Nogle kan erklæres mere skyldige end andre, ja. Eksempelvis Danske Bank, hvis tidligere ordførende direktør, Peter Straarup, på et tidspunkt udtalte de fantastiske ord: ’Krisen kom til os fra vest.’

Som om finanskrisen blev dumpet på den jyske vestkyst af en rusten walisisk coaster i ly af natten. En ansvarsfraskrivelse fra Danske Bank, der overgik de, der trods alt bare skiftede fra Mazda 6 til Audi A6, og hvis hykleri siden blev udtrykt ved, at de gav banken skylden, hvis det kneb med afdragene.

Som om krisen ikke havde nogen forbindelse til, at Finansrådet med Danske Bank i spidsen fik gennentrumfet afdragsfrie lån, og bankerne på det nærmeste scientology-vaskede deres kunder til at låne millioner i mursten og købe ’fremtidssikrede’ bankaktier.

Selvfølgelig var amerikanske subprime lån – finansiering af lån med lån – og herhjemme de afdragsfrie lån samt spekulanters pantebrevskarruseller alt sammen den overordnede mekaniske forklaring på finanskrisen.

Annonce:

Men det var ikke bankerne, der besluttede at fylde motorvej E20 og E47 op med firehjulstrækkere, Audier, Alfa Romeoer og Jaguarer finansieret af pantebreve. Eller til at udbygge parcelhuse til hollywoodlignende hjem med Versailles-lignende belysning på havegangen.

Spekulanten var også menigmand, der udvidede sin landsby-bungalow i Drøvling med ude-jacuzzi og inde-surround sound. Spekulanten var tillige personificeret i menigkvinde, der mente en 2-værelses på 45 kvm malet i brækket hvid på Østerbro i København selvfølgelig er 2,5 mio kr. værd og kan belånes, hvis garderoben skal opgraderes og verden rundrejses.

Men det er forhåbentlig lært nu. ’Krisen kom’ ikke ’til os fra vest’. Eller henne fra banken.

Jeg er ret glad for, at jeg allerede dengang skrev, at moralen er simpel:

’Lev ikke over evne. Undgå afdragsfrie lån. Skriv ikke under på noget, du ikke forstår. Ansvaret er dit. Ansvaret er mit. Det er ikke bankens, realkreditinstituttets, statsministerens, finansministerens, nationalbankdirektørens eller nogen andres.

Annonce:

En sådan fordrivelse af det personlige ansvar til fordel for mentalhygiejniske fordømmelser af finansverdenens mest udtalte illusionister, der tabte deres høje hat, vil i fremtiden forslå som at varme sig med egen urin iklædt underbukser et sted på indlandsisen.’

Og det er værd at minde om. Fordi det lige nu er så nærliggende at pege på Danske Bank, der modsat andre åbenbart ikke har nogen som helst moral eller fortrydelse. Ja, end ikke er i besiddelse af en refleksion på baggrund af, at vi borgere reddede deres røv med diverse bankpakker, da Danske og andre banker havde spekuleret sig halvt ihjel.

Hvis vi vedvarende udlægger finanskrisen ene og alene som et resultat af onde pengemænds udbytning af uskyldsrene godtfolk, kan man være sikker på en ting:

Vi havner der igen. Ingen vil have lært noget. Man vil blot kunne konstatere, at finanskrisen virkelig var os alle sammen - eller i hvert fald de fleste af os -  og nu er den så blevet det igen. Det er derfor en bydende nødvendighed, at vi i disse dage holder fast i, hvad vi har lært. Og at vi bruger det mod Danske Bank.

De havde engang held til at bilde os ind, at vi først og fremmest er forbrugere. At vi var lige så amoralske som banken selv.

De skal vide, vi i dag først og fremmest er borgere, i stand til at tænke selv, og at de ikke længere kan regne os for idioter.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
15 kommentarer
Vis kommentarer
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

TILTALE

Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: