Det syge væsen - godt jeg var indlagt i den gode ende

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

Netop udskrevet fra Rigshospitalet efter en vellykket og lydefri kræftoperation skal jeg ikke klage.

Den slags har jeg folk til.

Overlæge og ortopædkirurg Steffen Jacobsen har netop udgivet bogen ’Hvis de lige vil sidde helt stille, frue – dr. Jacobsen er ny på afdelingen’.

Det er ikke en bog for børn – og slet ikke for syge mennesker.

61-årige Jacobsen sagde for nylig sit job op i protest mod Sundhedsplatformen (hospitalets nye it-system), djøf’erne og et sundhedsvæsen, han karakteriserer som ’et gigantisk tag selv-bord og en oplagt karrieremulighed for økonomer, jurister, etnografer, cand. scient. pol.’er, politikere, IT-folk, ingeniører, psykologer, projektmagere, kommunikationseksperter, teambuildere, konsulenter og kulturgeografer - hvoraf ingen dybest set bidrager til at løse sundhedsvæsenets kerneydelse.’

Anklagen er klar:

Bureaukratiet har taget overhånd. De kolde hænders invasion suger varmen og livet ud af årene på sundhedsvæsenet. Styringsregimet er blevet en invasiv art, der multiplicerer sig selv. Og med en form for forvaltningsswahili ansætter man endnu flere forvaltere i forvaltningen til at forvalte hinandens uforståelige forvaltning.

Kirurger sendes på kursus i at vaske hænder og slukke brand af regions-regimet, der til gengæld bogfører begivenheden og kvitterer med et diplom, der skal fornys hvert år.

Og så har man købt et it-system, der skulle samle alt og alle i én stor effektiv organisation, men åbenbart gør det modsatte. Steffen Jacobsen beretter fra kursusfronten i det nye system:

’Jeg har set de mest stoiske, dybt dedikerede, knalddygtige og i øvrigt grænseløst tålmodige læger og sygeplejersker - af den kaliber, man gerne ville dele en redningsflåde med - bryde sammen. Græde i fuld offentlighed. Søge bort.’

Overlægen konkluderer: ’Hvis Sundhedsplatformen havde været en sygdom (hvad den på sin vis er), ville en eller anden få Nobelprisen i medicin for at udvikle en vaccine mod den.’

Ifølge Steffen Jacobsen er det mest uhyggelige udviklingen imidlertid ’De Omvendte’. Hermed mener han de læger og sygeplejersker, der lader systemet overtage både deres sind og virke, hvorefter de finder den bureaukratiske orden vigtigere end at behandle patienter.

’Folk, du har kendt i årtier som rationelle mennesker, går nu rundt med et afklaret (læs: lobotomeret) ansigtsudtryk, som man ellers kun finder magen til hos medlemmer af The Mormon Tabernacle Choir eller Scientology,’ hævder Jacobsen på sitet Forlagsliv og sammenligner mekanismen med filmen ’The Bodysnatchers’, hvor folk udslettes, fordi deres kroppe overtages og fremmedgøres, når de falder i søvn.

Det er i det hele taget ubærligt, forstår man. Til gengæld er det endnu ikke uafvendeligt, ifølge overlægen. Sundhedsvæsnet kan stadig helbredes.

Man kan begynde med at afskaffe regionerne. Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet burde række til at administrere sundhedsvæsenet for en befolkning på 5,6 millioner. Man bør dertil skrotte DRG-takstsystemet, der belønner overbehandling.

Og man kan ydermere holde op med at indføre overadministration og og overkontrol på grund af enkeltsager i pressen. Eksempelvis: ’Overskrift i Ekstra Bladet: ’Læger slog min søn ihjel’,’ som Jacobsen skriver. I virkeligheden var der måske tale om en overdosis, der medførte et hjertestop, som ikke kunne forhindres.

Personligt priser jeg mig lykkelig for at have været indlagt i den fungerende ende af hospitalsvæsnet. Den ende, hvor man – som jeg opfatter det – har besluttet at tilsidesætte alt for at behandle hurtigt og effektivt. Ikke mindst nu, hvor jeg har læst, hvad 'alt' i denne forbindelse er.

Jeg kunne selvfølgelig fremhæve mit eget tilfælde som en undsigelse af konklusionen fra Steffen Jacobsens stuegang i det danske sundhedsvæsen. Jeg kan imidlertid også anvende min rosværdige behandling som et vidnesbyrd om, hvor fænomenalt effektive og dygtige, danske læger og sygeplejersker er, når de får lov til at være det.

De så mig i øjnene hele vejen.

Kun en enkelt gang ventede jeg for længe. På en portør. ’Nå, der er mangel på portører,’ sagde jeg til en sygeplejerske. ’Nej,’ svarede hun: 'Der er bare boller i karry i kantinen.’

Det var til at leve med.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen