Nu går vi fra Danmarks Radios hybris til de borgerlige guders nemesis.
I de nærmeste dage udmøntes straffen for Danmarks Radios hovmod. De politisk aftalte 20 procent besparelse over fem år indledes.
En lille milliard kroner skal spares i DR. Så har man 3,1 milliard kroner tilbage.
Den borgerlige regering og Dansk Folkeparti er endnu ikke barslet med den public service-kontrakt, som DR skal leve op til under besparelserne. Så DR siger ikke rigtig noget.
Det bør ikke afskrække os andre.
Det er afgørende at gøre opmærksom på, at der skal skæres i ledelseslaget. Der skal fyres i det, man kan kalde det kontrollerende lag.
Der er talrige beretninger fra menige medarbejdere om, hvor svært det er blevet at producere programmer i DR. Der skal en lang møderække med både juridiske, etiske, koordinationsmæssige og alle mulige andre kontrollanter til.
Danmarks Radio har i angst for kritik skabt en organisation, der ser ud til helst ikke at ville udkomme med noget som helst, som nogle af DR’s egne medarbejdere ironisere i private stunder.
DR har indført det, der kaldes ’styringssløjfen’. Efter forbillede fra BBC. DR har faktisk i årevis gjort alt, hvad BBC gør. I dette tilfælde ved at indføre en sideordnet ledelse.
Resultat? Hvor DR’s chefredaktionen i slut 90’erne talte 15 personer, tæller den i dag 150 årsværk. Der er dobbeltadministration for alle pengene samt dusinvis af giftige magtkampe i kulissen.
Vi ved, DR kommer til at lukke et par TV-kanaler. Man kommer også til at skære på underholdning. X-Factor er allerede afleveret til TV2 i en forgæves gestus, der skulle have formildet borgerlige politikere.
Men al indhold ufortalt, er det afgørende for et succesfuldt Danmarks Radio, at organisationen ændres. En strategi om nulfejlskultur, ledet af administratorer i stedet for indholdsproducenter, skal skrottes. Alle de senere års største fejl er bemærkelsesværidgt nok fra administrationen. Flittige, gode, kvalificerede medarbejdere – som der bestemt er en del af på DR – skal sættes fri af dette styringsregime.
Vi har i årtier haft et opflammede forsvar for DR som den demokratiske mekanismes drivhjul. For DR som selve nationens sammenhængskraft.
Man ville ønske, det havde været sandt.
Det bedste ved nedskæringen i DR er imidlertid, at den måske netop er, hvad der skal til for, at DR genfinder en sådan ægte berettigelse.
De fløj som bekendt korrespondentens kones hest over Atlanten. Uddelte fyrstelige aftrædelser. Alt i mens de genudsendte i et omfang, der ofte udgjorde det meste af sendefladen.
Det er i orden at begrænse midlerne og kræve ydmyghed. Tilbage til fremtiden, som man siger.
