DR’s afgående nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, er en mageløs figur.

Netop som han skal tiltræde som leder af det angiveligt fremmeste institut i hjemlig journalistik, har han nu sat et stykke ’fake news’ i omløb.

Det nævnte institut kommer i øvrigt til at ligge under Aarhus Universitet og hedde ’Constructive Institute’. Hvilket skyldes, at Haagerup har opfundet noget, han kalder ’konstruktiv journalistik’. Og så nok fordi han håber, at en engelsk udtale heraf forlener projektet med en slags omnipotens.

Men vi vender tilbage til instituttet.

For på Altinget.dk barsler nyhedsdirektøren med følgende påstand: Der findes i Danmark en ’kollektiv, kommerciel mediestrategi forklædt som journalistik, som handler om at gøde jorden for politikerne, der helst skal påvirkes til at tro, at det vil løse dagbladenes uomtvistelige problemer, hvis heller ikke DR i fremtiden vil være i stand til at levere ordentligt indhold til hele befolkningen".

Direktøren kan dog ikke sige, hvem, hvor, hvordan eller hvornår. Han kan ’godt komme med et ringbind og vise eksempler’, påstår han. Men venligt opfordret til netop dette, afstår han. For det må vi da selv finde ud af, siger Haagerup.

Ingen ved altså, om det er kritikken af Haagerups bevilling af transporten af korrespondent Johannes Langkildes hustrus hest til USA, der henvises til.

Eller er det muligvis DR-kritiske kommentarer om, at fire milliarder kroner lyder af lidt meget, når man alligevel bare kannibaliserer dagbladenes nyheder, og hvorfor opretholde DR på det niveau, hvis viden og nyheder hovedsageligt skabes af de øvrige mediehuse?

Eller kan det være kritikken af, at DR’s gøren og laden altid sidestilles med nationens bevarelse? Det gælder sammenhængskraften, hedder det. Mangfoldigheden sættes over styr, har det lydt, hvis nogen formastede sig til at tale om at reducere DR. Hvilket naturligvis er eufemismer for påstande uden belæg, som jeg ofte selv har påpeget.

Skal jeg være ærlig, findes der mig bekendt faktisk ingen på de danske dagbladene, der tror på, at avisernes udfordringer løses, om så DR blev helt, totalt og fuldstændig nedlagt.

Så hvis Haagerup ikke kan godtgøre sin påstand om en sammensværgelse mod DR, svarer påstanden nogenlunde til, at Kim Jong-Un hævder, at Nordkoreas værdighed krænkes af vestlig filmindustri, fordi han, den suveræne leder samt hans regime, ikke tages alvorligt i Hollywood.

Vi må således konstatere, at når ’Constructive Institute’ åbner til efteråret for at højne journalistikken, er det med en direktør, hvis forhold til faglighed synes tvivlsom.

Dette fremgik dog i forvejen på mange måder af hele projektets mangel på faglig integritet.

’Konstruktiv journalistik’ indebærer åbenbart, at journalistikken aktivt skal deltage i at løse samfundets problemer i stedet for at påpege og beskrive problemer hele tiden. Det forklarer måske, at det er lykkedes Haagerup og instituttet at samle pænt mange penge ind fra fonde til instituttet.

Personligt ser jeg for mig et fondsbestyrelsesmøde, hvor kapitalens velgørere smiler og siger til hinanden: ’Vil journalister nu til at have ansvaret for samfundet?’ eller; ’lad mig lige forstå det her rigtigt – journalister siger altså, at der er for meget negativitet i medierne, og de vil til at tage ja-hatten på – skal vi ikke bare varmhjertet støtte et projekt, hvor de journalistiske resurser tages bort fra et kritisk virke?’.

Pengene betyder, at instituttet kan tilknytte folk fra medierne til en fyrstelig gage. Hvis altså disse i stedet for at udføre rigtig journalistik holder workshops og seminarer, hvor de siger lange sætninger om ’constructive journalism’ til hinanden.

Ja, og hvis disse folk vel at mærke ikke har noget imod at være Haagerups plysdyr mod en 60-70.000 kroner om måneden.

Spørgsmålet journalister bør stille sig selv, inden de eventuelt bliver ’constructive fellows’ er imidlertid, hvordan de ville have reageret, hvis journalister i andre lande blev opfordret til at koncentrere sig om ’konstruktive historier’ – lad os sige menige journalister ansat på et statsligt medie.

Og lad mig bare være konkret: Lad os sige i Tyrkiet?

’Constructive Institute’ er under alle omstændigheder en realitet. Forbløffende nok. Ikke mindst for de rigtige forskere og undervisere på Aarhus Universitet. Gamle institutter er her nedlagt for et godt ord. Geografisk institut, astronomisk institut, botanisk institut med flere. I denne verden er nye institutter nærmest kun noget, der bevilges, hvis en forsker har fået nobelprisen.

Men så kommer Ulrik Haagerup og kræver akademisk statsborgerskab med institut og hele molevitten, fordi han hævder sig og sine forfulgte ude i den virkelige medieverden.

Hvilket er og bliver ’fake news’.