Ellemann bør skele til Schlüter med bæven

'Det er således ingen naturlov, at Venstre vedbliver at være et statsminister-parti.' Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
'Det er således ingen naturlov, at Venstre vedbliver at være et statsminister-parti.' Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

Skal en aktuel politisk lære fremdrages i lyset af Poul Schlüters død, er den som følger:

Vejen tilbage til Schlüter og hans metode, er vejen frem for en borgerlig opposition, der i disse år handlingslammet samt livs- og humorforladt ligger i ruiner.

Schlüter evnede at gøre sine samarbejdspartnere til en succes. Det er derfor, han er den længst siddende statsminister i Danmark siden krigen. Han var ’en samler’ modsat at være ’en skiller’.

Jakob Ellemann-Jensen forsøgte som bekendt at samle Folketingets borgerlige partier til Venstres landsmøde efter valgnederlaget i 2019. Forgæves. I dag skal han være lykkelig, om blot han formår at samle sit eget parti. Også dette synes at være i udvalg.

På sæt og vis synes Danmarks største borgerlige parti på vej mod den skæbne, der netop overgik Konservative efter Schlüter.

Intet andet parti i dansk politik er svinget så voldsomt fra succes til fiasko, fra håb til fortvivlelse, de seneste 30 år som Det Konservative Folkeparti. Fra 42 mandater under Poul Schlüter i 1984 til tæt på spærregrænsen i opinionsmålinger i 2014. Alt imens skiftende Schlüter-arvtagere – Hans Engell, Per Stig Møller, Poul Andreassen, Bendt Bendtsen, Lene Espersen, Finn Poulsen, Lars Barfoed – fortabte sig i enten egen eller påduttet indbildning om at matche deres succesfulde forgænger.

Det er således ingen naturlov, at Venstre vedbliver at være et statsminister-parti. Jakob Ellemann-Jensen bør med bæven skele til historien i det parti, fremtrædende folk som Marcus Knuth og Britt Bager for nylig har forladt Venstre til fordel for.

Og måske bør der lægges særligt mærke til, hvor lang tid det har taget, før man igen har kunnet kigge fremad i det post-schlüterske parti, der faldt sammen.

Konservatives forfaldshistorie kan skrives tilbage til ’Tamilsagen’ med daværende justitsminister Erik Ninn-Hansens megalomani – hvorefter partiet faldt som et flygel fra femte sal. Venstre kan sagtens få bogført eget fald med Lars Løkkes storhedsvanvid som en sammenlignelig begyndelse på nedturen.

Med ovenstående in mente er det en helt særlig pointe at fremhæve Poul Schlüters største bedrift: Genopretningen af Danmark oven på Anker Jørgensens kuldsejlende økonomiske politik med kurs mod afgrunden.

Det kan ikke udelukkes, der bliver brug for den slags igen. Men lige nu synes der ingen hjemme i dansk politik til i så fald at gøre det.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
48 kommentarer
Vis kommentarer