Frikadeller som forsvar - hvad sker der for Tesfaye?

Intergrationsordfører Tesfaye (S) fotograferet til en protrætartikel  i 2013, her i gang med madlavningen derhjemme. Foto: Rasmus Flindt Petersen
Intergrationsordfører Tesfaye (S) fotograferet til en protrætartikel i 2013, her i gang med madlavningen derhjemme. Foto: Rasmus Flindt Petersen

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

Jeg har altid godt kunnet lide Mattias Tesfaye (S).

Som en politiker af den folkeligt funderede slags, der rodbundet i almindelig sund fornuft opponerer imod bullshit på Borgen.

Men det er Tesfaye ophørt med. Nu er han blevet det, han plejer at være imod.

Nu vil Tesfaye og Socialdemokratiet tvinge daginstitutioner i Danmark til at servere svinekød.

Tesfaye og kompagni erklærer hermed nationen for tabt, med mindre man sikrer svin på menuen for alle medlemmer af de kommende generationer.

Eller som Socialdemokratiets integrationsordfører har udtalt til Berlingske:

’Jeg tror, det er vigtigt, at politikerne nu gør det klart, at vi underkaster os ikke, heller ikke selv om det er bekvemt på kort sigt.’

For institutionerne bliver udsat for ’et urimeligt stort pres’ fra muslimske forældre, hævder Tesfaye.

Den påstand så jeg gerne underbygget. Hvilke institutioner? Hvor?

Kan Mattias Tesfaye måske levere bare en tre-fire institutioner mere, end Villy Søvndal i sin tid kunne levere antal plejehjem, SF-lederen havde besøgt, men som viste sig at være et enkelt – nemlig mor Søvndals plejehjem? Og hvis et flertal af muslimske forældre foretrækker hal-al uden svin, hvad så?

Det store problem i Tesfayes melding er det overordnede perspektiv. Socialdemokratiet tiltror åbenbart ikke længere danskerne styrke og stamina til at modstå et lovreligiøst mindretal.

Politisk kan dette forklares som en simpel kædereaktion: S frygter DF, som frygter Nye Borgerlige, hvorfor alle nu indædt bekæmper det liberale samfund i uheldsvanger selvskade for Danmark.

Det liberale samfund indebærer nemlig risikoen for, at man eksempelvis lever et liv, hvor man ikke er kristen, eller ikke er kultur-dansk, eller ikke er glad for svin, eller bare vælger at leve et liv, hvor man er veganer.

Ingen ønsker ghettoer i Danmark. Vi ønsker ikke parallelsamfund i Danmark.

Men hvori består visdommen i at lave om på os selv for at bekæmpe disse? Hvorfor skal vi ophøre med at lade folk selv bestemme? Eksempelvis beslutte hvad deres poder skal spise i daginstitutionerne? Og hvorfor kan det ikke bare klares med, at der skal være en kødret og en vegetarret?

Jeg forstår på Mattias Tesfaye, at Socialdemokratiet er klar til at gentage fjendens totalitære tilgang med omvendt fortegn i den tro, at det skærmer Danmark mod islamister.

Skal de holde sig fra svinekød i Riyadh, skal alle have det serveret i institutionerne i Randers. Skal profetens ord prædikes mod ytringsfrihed i Islamabad, skal ordene erklæres for ’had’ og forbydes i Ishøj og så videre.

Det er sørgelig ironi. Mattias Tesfaye har forladt den position, der udgør den mest effektive bekæmpelse af parallelsamfundene i sin iver efter netop at bekæmpe disse:

Det er den position, der hedder almindelig sund fornuft.

Det er en skidt idé at betræde stien, der fører til at blive som dem, man er imod. Gris er godt, er vi en del, der synes. Men vi har aldrig haft for vane at tvinge nogen til noget. Den slags er de andres bullshit.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
94 kommentarer
Vis kommentarer