Gå ikke over ordet, der kommer sprog

BLACKSTONE har skiftet navn til Kereby. Der findes efterhånden overvældende mange, der tror på, at ting, man ikke bryder sig om – hvad enten det drejer sig om kriminalitet, et bolighaj-virke, parallelsamfund, arbejde, handikaps eller fyresedler – kan forandres med sproget som sminke. Foto: Ritzau Scanpix
BLACKSTONE har skiftet navn til Kereby. Der findes efterhånden overvældende mange, der tror på, at ting, man ikke bryder sig om – hvad enten det drejer sig om kriminalitet, et bolighaj-virke, parallelsamfund, arbejde, handikaps eller fyresedler – kan forandres med sproget som sminke. Foto: Ritzau Scanpix

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

BLACKSTONE har skiftet navn til Kereby.

Den amerikanske kapitalfond, der scorer guld på at opkøbe københavnske ejendomme, renovere dem og leje lejlighederne ud til opskruede priser, vil ’sende et signal’:

– Vi vil med det nye navn signalere, at vi kerer os om vore kunder, lejerne, siger den nyansatte vicedirektør, Kenneth Ohlendorff, til Politiken.

NAVNESKIFTET finder sted i samme uge, som Ekstra Bladet afslørede, at Angelo Levakovic, der er nevø til sigøjnerbossen Gimi og søn af tricktyv-dronningen Diana og har flere domme på straffeattesten, har skiftet sit belastede efternavn ud med ’Christiansen’.

Vi har med andre ord fat i en trend. Og inden for stort set alt. Der findes efterhånden overvældende mange, der tror på, at ting, man ikke bryder sig om – hvad enten det drejer sig om kriminalitet, et bolighaj-virke, parallelsamfund, arbejde, handikaps eller fyresedler – kan forandres med sproget som sminke.

DANMARKS nye boligminister, Kaare Dybvad, meddelte eksempelvis for nylig, at han ikke længere vil bruge ordet ’ghetto’ om udsatte boligområder. Ghetto er et udskammende begreb, hed det. Folk tænker den jødiske ghetto i Warszawa eller bandekontrollerede kvarterer i USA, når de hører ordet, siger boligministeren. Sprog skaber virkelighed og dem, der er ’nede’, skal tales op.

Jeg ser familien Levakovic stå og nikke anerkendende i kulissen.

VIRKELIGHEDEN bliver dog ikke anden, fordi man benævner den på en ny måde. Man fjerner ikke ghettoer ved at ophøre med at bruge benævnelsen, selvom boligministeren tror det.

En ’serviceassistent’ er også stadig ’kassedame’. En ’business controller’ er fortsat en bogholder. En ’renovationsassistent’ er en skraldemand. Og Kerebys kerneforretning er fortsat at flå lejerne.

Men ’framing’ – som sproglig strategi kaldes inden for især politik – har de seneste år været flittigt anvendt til allehånde snyd eller bedrag eller til at opnå fordele.

NÅR POLITIKERE fra de konservative eller Liberal Alliance kalder arveafgift for ’dødsskat’, iklæder man denne afgift uretfærdighedens klæder. Det er at sammenligne med ran af lig. Penge rives angiveligt ud af hænderne på de døde. Med ’grønne afgifter’ forholder det sig modsat. Men begge er skat.

Hvis man vil kontrollere folk eller den offentlige mening, skal man sørge for at kontrollere sproget. Hvilket ikke er nyt. Nazisterne benævnte behændigt udryddelsen af jøderne ’evakueringen’. Og George Orwell skrev om det i fremtidsdystopien ’1984’, hvor et totalitært styre anvender ’newspeak’.

DET NYE ER, at man nu støder på det alle steder. En sproglig kamp løber konstant igennem samfundet.

Sproget må ikke røbe en virkelighed, der ikke passer med eksempelvis politikeres, myndigheders eller arbejdsgiveres ønske om, hvordan verden ideelt set bør tage sig ud. Eller også anvendes sproget til af nogle af de nævnte til at opbyde modstand.

SU TIL HJEMMEBOENDE kaldes af modstandere for ’cafépenge’. På et tidspunkt blev Udlændingestyrelsen tilmed omdøbt til Udlændingeservice, hvorefter det politiske paradigmeskifte sagde, at udlændinge ikke skulle serviceres, men kontrolleres, og man vendte tilbage til ’styrelse’.

Der havde i dag muligvis været betaling for at køre ind i København, hvis debatten ikke var endt som ’betalingsring’, men derimod som ’trængselsring.’ Modstanderne vandt imidlertid sproget. Vi har dertil de senere år haft debatter om ’smagsdommere’, ’rødvinsreform’og ’fjumreår’ med mere. Men hvem kan være imod ’normalisering’ – en politisk yndlings-framing?

DET ER I DETTE  lys, vi skal se Blackstones forvandling til Kereby. Samt Levakovic-klanens åbenbart tiltagende navneskift.

Som man kunne læse i Ekstra Bladet i sidste uge: ’Silvia Levakovic, der tidligere er dømt for tricktyveri og røveri, tog for nogle år siden efternavnet Winther, mens hendes søster, Monika Petrovic, der har et hav af domme primært for tricktyveri, også har skiftet livligt. Først valgte hun at kalde sig Christina Hansen – siden har hun skiftet til Monika Hansen.’

DET SIGER NOGET OM, hvor udbredt ’framing’ efterhånden er. Blackstone er med. Levakovic-klanen er med. Motiv såvel som troværdighed forekommer mig i de to tilfælde på nogenlunde samme niveau. Men det samme er ofte tilfældet i resten af samfundet.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
11 kommentarer
Vis kommentarer