Han er uskyldig i samfundets øjne. Punktum

Konfrontationen i Station 2 torsdag mellem Kirstine Holst og Jon Kiellberg. 'Sagen har gennem et par år bragt sind i kog i medie- og kommunikationsbranchen - hvor de nævnte begge arbejder. Det er en branche, hvor overraskende mange medlemmer åbenbart ikke begriber, hvad et retssamfund er,' skriver Mads Kastrup. Foto: TV2
Konfrontationen i Station 2 torsdag mellem Kirstine Holst og Jon Kiellberg. 'Sagen har gennem et par år bragt sind i kog i medie- og kommunikationsbranchen - hvor de nævnte begge arbejder. Det er en branche, hvor overraskende mange medlemmer åbenbart ikke begriber, hvad et retssamfund er,' skriver Mads Kastrup. Foto: TV2

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

TV2 bragte torsdag en konfrontation mellem Kirstine Holst og manden, Kirstine Holst påstår har voldtaget hende, Jon Meyer Kiellberg.

Sidstnævnte stod nødtvungent frem, efter Holst længe har brugt – som det hed i en overskrift i Politiken, torsdag før udsendelsen:  ’sin egen skæbne i kampen mod voldtægt.’

Hvormed Politiken – uforvarende, håber jeg - tager Holsts parti.

Men det er desværre en vanlig tilgang i denne sag. Den har gennem et par år bragt sind i kog i medie- og kommunikationsbranchen - hvor de nævnte begge arbejder. Det er en branche, hvor overraskende mange medlemmer åbenbart ikke begriber, hvad et retssamfund er.

Jon Kiellberg er frikendt i Københavns Byret. Med dommerstemmerne 3-0. Og den øverste anklagemyndighed har draget den konsekvens, at den ikke kan appelleres til Landsretten, da man skønner, resultatet blot vil blive gentaget.

Jon Kiellberg er følgelig uskyldig i samfundets øjne. Punktum. Det er sådan voldtægtssager afgøres i retsstaten. Folk, der turnerer med andet, gør sig skyldig i injurier. Det sørgelige er, at den ivrige brug af sagen med henblik på at bedre lovgivningen på området, hele vejen har været kontraproduktiv.

Det afsind, Kirstine Holst gennem tiden er blevet bakket op med i håb om at rejse en folkedomstol som erstatning for den rigtige, er både den overordnede sag om voldtægter generelt og den konkrete sags personer uværdig.

Eksempelvis fra kommunikationsrådgiveren Rulle Grabow, der før Folkemødet på Bornholm 2018 på Facebook erklærede sin støtte til sin ’seje ven’ Kirstine og derpå truede den ellers frikendte tiltalte, som hun kaldte både ’voldtægtsmand’ og ’gerningsmand’. Truslen gik på, at han ville blive udpeget og udråbt alle steder, han deltog, som var Grabow leder af en skrigende fakkel- og høtyvehær.

Denne tilgang har en del haft svært ved at lægge fra sig. Det fortsætter tydeligvis at dømme efter torsdagens TV2-konfrontation. Man må ikke håbe for disse mennesker, at de en dag står og er frikendte i en sag af retten og derpå dømmes af folkedomstolen.

Hermed synes mange at insistere på at debattere det forkerte: Kirstine Holst mod Jon Kiellberg. Selvom der ikke er mere at tale om i offentligheden. Til gengæld er der alt at tage fat på, når vi taler de åbenlyse og for længst godtgjorte problemer med voldtægtssager generelt:

Et halvt hundrede mænd dømmes i snit om året for voldtægt. Men ifølge Det kriminalpræventive råd oplever omkring 100 gange flere kvinder, at de er blevet voldtaget.

Hvad gør vi? Skal lovgivningen ændres? Skal politiet arbejde anderledes? Skal man have et særligt voldtægtspoliti? En særlig voldtægtsdomstol?

Jeg stod selv på det nævnte Folkemøde i 2018 i direkte debat på DR om problemerne med voldtægtssager, en mikrofon gik rundt blandt publikum, og pludselig stod Kirstine Holst der og tog den. Og hun begyndte at tale om sin sag. Hvorpå jeg var nødt til at standse hende. DR gjorde det ikke selv.

Vi kunne ikke stå der i direkte radio og efterbehandle en sag, retten uafvendeligt havde afgjort, og hvor modparten i øvrigt ikke var til stede. Og selv efter modparten nu er stillet op, og en legitimitet dermed er opnået, giver det fortsat ingen mening – ud over en mulig terapeutisk effekt for parterne.

Ny voldtægtslovgivning er på vej med en samtykke-regel. Angiveligt til Kirstine Holsts tilfredsstillelse, forstår jeg.

Men som jurist Nima Zamani skrev på Ekstra Bladets Opinionen sidste år:

’Man kan lovgive solen sort på dette område, det ændrer ikke på det faktum, at voldtægt er den eneste forbrydelse i straffeloven, hvor gerningsindholdet, altså samleje, er lovligt i dets naturlige forstand.’

En samtykke-regel vil ikke gøre sagerne lettere at efterforske og bevise, påpegede juristen. Tværtimod.

’Man forværrer faktisk voldtægtsofrenes retssikkerhed, hvis man indfører en samtykke-regel. Ifølge gældende lovgivning fokuserer man på gerningsmandens handlinger, som kunne have karakter af tvang eller truende adfærd. Med en samtykke-regel flytter man fokus væk fra manden og over på kvinden.

Det afgørende bliver således, om kvinden har udvist en adfærd, der kunne give gerningsmanden anledning til at tro, at hun havde givet samtykke. Ifølge den svenske samtykke-regel kan der eksempelvis være tale om samtykke, hvis blot kvinden har taget sin BH eller trusser af,’ skrev Nima Zamani.

Måske alle skulle have talt mindre om Holst versus Kiellberg og koncentreret sig om selve sagen, altså den overordnede sag.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
167 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen