Herre i nogle andres hus

'Ikke siden Jakob Ellemanns fader Uffe stod som nyvalgt formand i 1987, har en venstreformand i så svækket tilstand stået foran sit parti, som den nuværende gør i morgen til ekstraordinært landsmøde.' Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
'Ikke siden Jakob Ellemanns fader Uffe stod som nyvalgt formand i 1987, har en venstreformand i så svækket tilstand stået foran sit parti, som den nuværende gør i morgen til ekstraordinært landsmøde.' Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

Måske bliver Venstre en dag Jakob Ellemann-Jensens parti. Når tilstrækkeligt mange har forladt partiet.

Det hjalp lidt, at Lars Løkke – manden, der tilsyneladende fortsat opfatter sig selv som Danmarks ’moralske statsminister’ – gik. Men det rækker ikke. Og nu forlader de forkerte endda partiet – nemlig vælgerne.

Flere meningsmålinger viser nu, at partiet, der ellers skulle stille med det borgerlige Danmarks statsministerkandidat, får færre stemmer end De konservative.

Ikke siden Jakob Ellemanns fader Uffe stod som nyvalgt formand i 1987, har en venstreformand i så svækket tilstand stået foran sit parti, som den nuværende gør i morgen til ekstraordinært landsmøde. Og tilmed med det formål at skulle finde en ny næstformand, da Ellemann har fyret Inger Støjberg.

Jeg tænker, at manden selv – Jakob Ellemann-Jensen – må tænke: ’Jeg ved godt, vi skal derned. Men hvis bare jeg vidste, hvornår bunden er nået. Hvornår jeg har fuld opbakning.’

Det er symptomatisk, at spændingen ved det ekstraordinære landsmøde ikke går på, hvem der bliver næstformand i stedet for Inger Støjberg. Det bliver Stephanie Lose. Den går derimod på, hvad Støjberg vil sige i sin afsked med posten, og hvor stor skade og yderligere splittelse i partiet, det vil afstedkomme.

Venstre vil fortsat ikke være i færd med at opføre et nyt hus. Man vil stadig være beskæftiget med at rive ruinen fra Lars Løkke Rasmussen endeligt ned. Og formand Ellemann synes både sages- og magtesløs, han synes hverken at gøre fra eller til i forbindelse hermed.

Det ville også hjælpe ham med at gøre Venstre til sit, hvis Inger Støjberg drog konsekvensen af det svig, hun hævder sig udsat for ved at blive sendt i rigsret af en del af sine egne. Heriblandt Jakob Ellemann. Men alle forlydender siger, hun tværtimod vil søge at opføre sit helt eget anneks på partiets grund. Sjældent har det kendte mundheld ’jeg truer ikke med at gå, men med at blive’ haft større prægnans.

Men bliver Venstre ikke snart nødt til at finde en anden formand, spørger flere. Og det sandsynlige rette svar herpå er om muligt mere degraderende end det oven for beskrevne. Partiet beholder Ellemann, fordi det skal bruge ham. Et kommende valgnederlag kan blive grusomt. Til gengæld vil partiet kunne klistre det på ryggen af Jakob Ellemann-Jensen, og her vinke ham farvel og sige, at der gik nederlaget sin vej, og nu går Venstre mod nye tider.

Og Ellemann vil måske denne dag stå og endeligt erkende, at Venstre aldrig blev hans. Det var omvendt. Han var snarere en slags gidsel.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
28 kommentarer
Vis kommentarer