Hvorfor har Lars så ret til et privatliv?

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

’Baun Danielsen 48 år og stadig smuk - Lækre Line,’ lød historien i Se & Hør.

Jeg håbede dengang, at Se & Hør skandalen ville ændre den politiske holdning på Christiansborg til overvågning. For næppe var det i 2014 afsløret, hvordan Se og Hør via en betalt stikker i Nets med adgang til PBS kunne berette, at nævnte Line Baun og den radikale politiker Morten Helveg var på kærestetur, før sidstnævnte vågnede op som en sovende mand, der falder ned af sofaen:

’Jeg er helt rystet... jeg ved næsten ikke, hvilke ord jeg skal bruge. Hvis det viser sig, at det forholder sig sådan, så vil jeg have politiet ind og efterforske sagen,’ sagde Morten Helveg Petersen til Politiken.

Alle andre politikere var dertil i opstandelse over, hvor forkert overvågning og kontrol er, og understregede hvor vigtig privatlivets fred er i i et land som Danmark.

Nu vil VLAK-regeringen imidlertid overvåge borgerne. Det skal ske ved at lette databeskyttelsesloven.

For at redde børn og bryde den sociale arv skal registreringer af forældres tilknytning til et jobcenter, nationalitet, faderskabsforhold, boligforhold, flyttemønstre og misbrugshistorik samkøres. Der skal dertil indføres et pointsystem, hvor udeblivelse fra tandlægen eller psykologisk støtte med mere summes op og tilsiger kommunen at gribe ind.

I fremtiden skal der ikke være demokratisk kontrol med myndighedernes samkøring af borgernes personoplysninger, som der er nu. Børne- og socialminister Mai Mercado (K) behøver ikke længere spørge Folketinget, før hun sætter kommunerne i gang med at granske borgerne på kryds og tværs af registre.

’Det er utrolig omfattende, systematisk og helt ude af proportioner med formålet, fordi der ikke er nogen konkret anledning til at profilere så mange borgere. For mig at se er det et kæmpe indgreb i retten til et privatliv og borgernes ret til beskyttelse af deres personoplysninger som følge af menneskerettighederne,’ siger Birgitte Arent Eiriksson, advokat med fokus på socialt udsattes retssikkerhed i Justitia til Politiken.

Men Line Baun, Morten Helveg, Casper Christensen eller de kongelige bor jo ikke i eksempelvis Tingbjerg. Så de vil ikke blive berørt. Nogle mennesker har flere menneskerettigheder end andre, antager jeg. Samt mere privatliv, må man formode.

Det er bemærkelsesværdigt, at mens vore politikere frejdigt erklærer visse folk fredløse i overvågningssamfundet, påberåber de sig ret til selv at gå fri.

Den seneste offentlighedslov har ikke ligefrem kastet lys ind i magtens mørke korridorer, ej heller oplyst forvaltningen af Danmark. Her skal for guds skyld ikke registreres noget.

Dertil kommer, at vi har en statsminister, der med stor forurettelse frabeder sig indblanding i, hvem han mødes med hvornår og med hvilket formål. ’Ligesom alle andre her har jeg ret til et privatliv,’ lød det som bekendt fra Lars Løkke ved det seneste samråd, han var indkaldt til.

Kan man eventuelt indføre et pointsystem for statsministeren? Pengemellemværender og møder med kvotekonger, bilag med falsk navn, rejser på 1. klasse og pjækkeri fra afstemninger samkøres og summes op, hvorefter kommunen eventuelt griber ind.       

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
33 kommentarer
Vis kommentarer