Annonce:
Annonce:

Jeg tror, Nick Hækkerup lyver

Nick Hækkerup var alt i alt en formynderisk og magtarrogant justitsminister,' skriver Mads Kastrup. Foto: Jens Dresling
Nick Hækkerup var alt i alt en formynderisk og magtarrogant justitsminister,' skriver Mads Kastrup. Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Opinionen

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

Jeg tror, Nick Hækkerup lyver.

Selvfølgelig vælger han ikke en direktørpost for Bryggeriforeningen til. Han vælger jobbet som Danmarks justitsminister fra. Så det gode spørgsmål er: Hvad er det, Nick Hækkerup flygter fra?

En udbredt udlægning blandt flere ’politiske analytikere’ har ivrigt efterplapret den officielle forklaring. Det er meget krævende at være justitsminister, og Hækkerup vil have en kortere arbejdsdag blah, blah, blah, men han var dygtig, og hans afgang er et stort tab for Mette Frederiksen.

Dette fortæller alene, at den kritiske evne blandt Christiansborg-analytikere gerne må højnes. Den må godt række ud over at optræde med ’jazz-hands’ til pressemeddelelser.

Annonce:

Lad os gætte på, at i løbet af kort tid vil den nye justitsminister, Mattias Tesfaye, meddele, at sigtelserne mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) for landsforræderi frafaldes: Ja, det var uheldigt, at sagen kørte af sporet, og at Justitsministeriet var så længe om at nå frem hertil. Men nu er det vand under broen, og der er en ny minister.

Lad os tillige gætte på, at når minkkommissionen om en måneds tid aflægger rapport, er der stærk kritik af Justitsministeriets håndtering af sagen. Herunder ikke mindst Rigspolitiets ’actioncards’ og deres trusler mod minkejerne. Men også det er vand under broen, og der er ny minister.

'Jeg ville gerne have afsluttet sagerne,' udtalte Hækkerup ved sin aftrædelse mandag om FE- og minksagerne. Mmmh, helt sikkert Nick!

Annonce:

Hækkerup var alt i alt en formynderisk og magtarrogant justitsminister. Han hævdede ufortrødent, at mere overvågning er lig mere frihed. For som alle ved, har overvågningssamfund været de mest frie gennem tiderne. Lad os fremhæve Nordkorea eller det tidligere DDR. Han ønskede på kinesisk manér ansigtsgenkendelse indført som politiværktøj. Han advokerede for at give politiet lov til at overvåge og registrere borgeres færden med gps uden indhentning af retskendelse.

Det er muligt, alt dette er, hvad ’politiske analytikere’ forveksler med en ’driftssikker minister’. Som borger må man derimod kalde det, hvad det er: En politiker præget af totalitært tankegods.

Nu har vi så fået at vide, at øl ’er et koncentrat af den danske folkesjæl i form af livskvalitet, mangfoldighed og stolthed.’ Og at ’blive en del af’ dette, er modsat et Big Brother-samfund i virkeligheden Nick Hækkerups vådeste drøm. Derfor forlader han en regering, i hvilken en af de fremmeste bekymringer er unges alkoholforbrug.

Jeg tror, Nick Hækkerup lyver. Og jeg mener ærligt talt at have mere at have mine udsagn i, end Hækkerup har i sine.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
105 kommentarer
Vis kommentarer
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: