Magter norsk politi sin opgave?

'De uhyrlige drab i Kongsberg er ikke blot dybt foruroligende i sig selv. Det er forløbet også,' skriver Mads Kastrup. På billedet pressemøde fredag med politiinspektør Per Thomas Omholt. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
'De uhyrlige drab i Kongsberg er ikke blot dybt foruroligende i sig selv. Det er forløbet også,' skriver Mads Kastrup. På billedet pressemøde fredag med politiinspektør Per Thomas Omholt. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

Man forstår, hvis nordmænd spørger sig selv, om deres politi egentlig magter at løse sin hovedopgave.

Hvilket er at beskytte borgerne.

De uhyrlige drab i Kongsberg er ikke blot dybt foruroligende i sig selv. Det er forløbet også. Det lignede ikke norsk ordensmagts fineste stund, da den 37-årige Espen Andersen Bråthen, der er dansk statsborger, med bue og pil dræbte fem personer og sårede tre, inden politiet anholdt ham.

To tilkaldte og bevæbnede betjente står over for Bråthen inde i Coop Ekstra-butikken, beskydes af ham to gange, undlader at besvare beskydningen, ringer i stedet efter beskyttelsesudstyr og lader gerningsmanden flygte.

'Hvordan og hvornår ved jeg ikke,' som politimesteren Ole Bredrup Sæver oplyste om det sidste.

Og derpå går drabene i byen i gang. Over den næste halve time. Norsk politi ikke evner at lokalisere og stoppe drabsmanden.

Det var nok ikke denne form for omsorg for det norske samfund, daværende statsminister, Jens Stoltenberg, opfordrede til, da han ved en mindehøjtidelighed få dage efter terroren på Utøya udtalte: ’Vi er fortsatt rystet av det som traff oss, men vi gir aldri opp våre verdier. Vårt svar er mer demokrati, mer åpenhet og mer humanitet.’

Men i tiåret for Breiviks mord på 77 nordmænd, må Norge tilsyneladende nok engang se sine myndigheder svigte. I såvel det socialt præventive arbejde som i selve tragediens stund.

Det står klart, at alt, hvad der hedder ordensmagt i Norge, svigtede i 2011. ’22. juli kommissionen’ konkluderede, at angrebet på regeringsbygningerne i Oslo kunne have været forhindret, om man blot havde iværksat for længst vedtagne sikkerhedsforanstaltninger. Grundet bureaukrati og smøleri var dette endnu ikke på plads.

Efter sprængningen forsømte man at mobilisere en politihelikopter. Der blev ikke indkaldt ekstra mandskab. Beredskabet blev ikke forhøjet. Spærre- og observationsposter blev ikke oprettet. Et vidne, der meldte sig ti minutter efter bomben detonerede, havde set Breivik køre bort fra området kort tid inden eksplosionen i en grå varebil med nummerpladen VH 24605. Vidnet blev ignoreret.

Først en time og 13 minutter efter eksplosionen i Oslo centrum blev der udsendt rigsalarm. Den første patrulje på landsiden over for Utøya bestod af to betjente iført skudsikre veste, hjelme samt tjenestevåben. De hørte skud ovre fra øen, men havde ordre om ’at observere’.

Ovenstående er et mindre udvalg af '22. juli kommissionsrapportens' kritikpunkter.

Nu skal Esben Andersen Bråthen, der har tilstået drabene i Kongsberg, udredes psykiatrisk.

Stoltenbergs ord fra 2011 besindede sådan set kløgtigt enhver på, at demokratiets byggesten ikke kan lægges med værktøj fra hævnens redskabsskur, ja. Men vel ikke på, at politiet skal agere så passivt, som de gjorde i Kongsberg?

Kan man gå ud fra, der kommer en ’13. oktober kommission’?

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
143 kommentarer
Vis kommentarer

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller