Man kan dø af andet end corona

'Jeg takker for, at jeg blev diagnosticeret og opereret for kræft inden corona. Og jeg føler i dag med dem, hvor det ikke er tilfældet. Mindst lige så meget som jeg føler med indlagte med covid-19,' skriver Mads Kastrup. Foto: Shutterstock
'Jeg takker for, at jeg blev diagnosticeret og opereret for kræft inden corona. Og jeg føler i dag med dem, hvor det ikke er tilfældet. Mindst lige så meget som jeg føler med indlagte med covid-19,' skriver Mads Kastrup. Foto: Shutterstock

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

Som tidligere kræftpatient – og endda midt i opstandelsen over den engelske variants færd i Kolding og Ishøj - vil jeg gerne fremhæve følgende:

Man kan dø af andre ting end corona.

Mette Frederiksens mål er tydeligvis, at ingen må dø af corona. ’Fuldstændig epidemikontrol’, lyder løsenet som bekendt. Denne strategi kan afstedkomme, at endnu flere dør – bare af noget andet end covid-19.

Fredag formaster Weekendavisen sig til at stille spørgsmålet: ’Dræber nedlukningen flere, end den redder.’ Som det anføres: ’Britiske tal viser, at antallet af nyopdagede kræfttilfælde i foråret faldt fra de forventede 30.000 til blot en tiendedel. Ikke fordi 27.000 briter pludselig blev sparet for kræft, men fordi de ikke blev diagnosticeret.’

Alle ved, at kræft opdaget i tide, er langt lettere at få bugt med. Det samme gælder i øvrigt for mange andre sygdomme. Eksempelvis hjerte- kar-sygdomme. Lige som en del andre kroniske lidelser, hvor diagnose eller behandling udebliver, kan være fatale. Og så har jeg ikke nævnt antal depressioner eller en mulig pukkel af misbrug, hvad enten det er alkohol eller andet og følgerne heraf.

Ingen kender endnu til omfanget af alt dette i Danmark. Men forskere fra Kræftens Bekæmpelse godtgjorde f.eks. i december, at antallet af kræftdiagnoser fra marts til maj faldt med 33 procent i forhold til tidligere år.

Selv med bekymrende udbrud af covid-mutationer visse steder i landet, er det vel på sin plads at spørge, om regeringen fortsat har fat i den lange ende? Eksempelvis når man vil bruge 100 milliarder kroner på at teste danskerne to gange om ugen. Beløbet svarer til, hvad det årligt koster at drive hele det danske sundhedsvæsen - og dette er trods alt inklusive diagnosticering og behandling af de nævnte og tilsidesatte sygdomme.

Men regeringen og sundhedsmyndighederne vil ikke danse. Der gribes kun til hammeren, som det hedder i den populærvidenskabelige strategi. Hvorfor ikke spare de 100 milliarder kroner og bruge nogle hundrede millioner på at teste spildevand? En åbenbart effektiv påvisning, som Statens Serum Institut ikke evnede at tage en svingom med i august. Men de kan vel begynde nu? Og ud fra disse målinger sætte ind lokalt.

Jeg takker for, at jeg blev diagnosticeret og opereret for kræft inden corona. Og jeg føler i dag med dem, hvor det ikke er tilfældet. Mindst lige så meget som jeg føler med indlagte med covid-19.

Fint nok at bruge hammeren, men er det klogt at anvende en forhammer og tilmed svinge den så vildt? Er det ikke nu, vi for alvor skal til at danse?

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
187 kommentarer
Vis kommentarer