Mette Frederiksen vil ikke tænde lyset

Mette Frederiksen og kompagni agter ikke at bringe lys ind i offentlighedsloven. Det ville være ubekvemt netop som man har ansat skygge-vicestatsminiseren Martin Rossen her i midten til at regere et hemmelighedskammer midt inde i Statsministeriet. Foto: Philip Davali
Mette Frederiksen og kompagni agter ikke at bringe lys ind i offentlighedsloven. Det ville være ubekvemt netop som man har ansat skygge-vicestatsminiseren Martin Rossen her i midten til at regere et hemmelighedskammer midt inde i Statsministeriet. Foto: Philip Davali

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

Borgerne i Danmark overvåges mere og mere af magthaverne gennem stat og kommuner. Muligheden for det modsatte forværres derimod.

I Danmark bør vi naturligvis have en offentlighedslov, der lystrer sit navn. Men vi har en ’mørklægningslov’. Og den bliver ikke ændret af den nye regering, meddeles det nu.

Indsigten i dokumenter, der udveksles mellem ministre og embedsværk øges ikke. Det vil hverken Socialdemokraterne eller Venstre - der til sammen mønstrer 91 mandater og er de traditionelt regeringsbærende partier i Danmark - være med til. Heller ikke selvom resten af Folketinget synes, at magtens korridorer bør oplyses.

Det sidste er der ellers mere behov for end nogensinde.

Den nye socialdemokratiske regering har ikke alene ansat en ny spinhær af rådgivere og sekretariatsfolk. Sidst vi havde en S-regering, gav man os således den omtalte mørklægningslov. Nu bygger socialdemokraterne tilmed et hemmelighedskammer med uklare beføjelser midt inde i Statsministeriet, hvor Frederiksens særlige rådgiver, Martin Rossen, skal sidde og regere, hvad der må slippe ud og hvordan.
Rossen er blevet en skygge-vicestatsminister helt uden ministeransvar.

Det er således et sært forhold, Socialdemokratiet har til åbenhed, gennemsigtighed og offentligheden. Vælgerne har lige givet S magten. Nu siger S, at det ikke er nok. De vil have mere magt, og vi må ikke få at vide, hvad der foregår.

Journalister kan ikke på offentlighedens vegne søge aktindsigt i ret meget af værdi i oplysningens tjeneste. Med opretholdelsen af ’offentlighedsloven’ har vi dermed fået godtgørelsen af, at kommunikationshæren i politik ikke er i offentlighedens tjeneste. Der er tale om et værn. Endda ofte en decideret borgmur af bragesnak, der skal forhindre virkeligheden i at komme til orde eller renskure en minister, når kommunikationsvasken af en skidt sag finder sted for lukkede døre.

Hvis altså nogen overhovedet hører om sagen i første omgang. Modstanden mod ’offentlighedsloven’ går ikke mindst på, at den omstridte paragraf 24 om ministerbetjening indeholder så megen elastik, at nær sagt alle papirer i den statslige forvaltning - med undtagelse af toiletpapir - kan holdes hemmelige for offentligheden. Alt sammen under hensyn til, at ministre skal have ’et frirum’ at arbejde i.

Så mens du, kære borger, kigges i kortene, fordi landets lovgivere synes, du skal kontrolleres, er det vanskeligt – noget nær umuligt for dig - at granske lovgiverne. Er det rimeligt. Selvfølgelig ikke? Bliver det lavet om? Åbenbart ikke. Og hvorfor så det?

Fordi Danmarks nye socialdemokratiske regering ved, at den kommer til at regere landet på en måde, der fra tid til anden åbenbart ikke tåler dagens lys.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
13 kommentarer
Vis kommentarer