Mettes ret - vi andres pligt

'Frederiksen og Berthelsen har aldrig gjort sig i girafsprog, og de havde også ret i deres fremfærd i det konkrete tilfælde, så vidt jeg kan bedømme,' skriver Mads Kastrup bl.a. om landets nuværende lederskab, der har optrådt i andre ministerier tidligere. Foto: Jens Dresling
'Frederiksen og Berthelsen har aldrig gjort sig i girafsprog, og de havde også ret i deres fremfærd i det konkrete tilfælde, så vidt jeg kan bedømme,' skriver Mads Kastrup bl.a. om landets nuværende lederskab, der har optrådt i andre ministerier tidligere. Foto: Jens Dresling

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

Rethaveriet bekymrer mig mest.

Ja, Mette Frederiksen og kompagni skal lystre kravet om offentlighed i forvaltningen. Og det med sikkerheds-sletning ligner en krykke til en lam undskyldning, bestemt. Og nej, måske kan sms’erne ikke engang gendannes, og hun ’slipper afsted med det’ – i fald der altså er noget.

Men det optager mig ikke nær så meget, som at det syntes forudskikket, at Mette Frederiksen skulle stå her på denne måde. Synligt besværet som hun er over, at demokratiet og hun alligevel ikke er hævet over, at vi andre skal være med.

For Mette Frederiksen har været på vej mod en kollision med systemet i flere år. Eller et opgør, om man vil.

Det sås allerede, da hun og Barbara Bertelsen indtog Justitsministeriet under den forrige socialdemokratiske regering. Duoen ramte ’djøf-borgen’, som en kæp rammer et hvepsebo. Klynkende jurister klagede deres nød, og flere ansatte ’følte’, de blev ’overfuset’. Frederiksen og Bertelsen har aldrig gjort sig i girafsprog, og de havde også ret i deres fremfærd i det konkrete tilfælde, så vidt jeg kan bedømme.

Vi talte et departement, der mere end noget andet syntes at repræsentere samt udleve ’departementsstyret’ - en ofte anvendt karakteristik af datidens folkestyre, hvor embedsfolk fortalte politikere, hvad de kunne, i stedet for politikere, der fortalte embedsfolk, hvad de ville - hvorpå sidstnævnte makkede ret.

Ved ’ground zero’ for sms-balladen kulminerede historien om Mette Frederiksens politiske væsen og determination imidlertid. Og denne gang på den kedelige måde.

Mette Frederiksen hørte ingen alarmklokke. Og så vidt vi ved, sagde ingen noget til Mette Frederiksen. Hvor bemærkelsesværdigt er det ikke, at en statsminister – eller for den sags skyld andre ministre til stede ved regeringens koordinationsudvalgsmøde for et år siden, hvor man nedlagde et helt erhverv - ikke lige spurgte sig selv: ’Har vi egentlig lov til det her?’

Og hvor ironisk er det ikke, at de selvsamme folk, der kunne have reddet statsministeren og hendes folk fra at kompromittere sig selv, sandsynligvis var bortdømt fra beslutningsprocessen?

Opstillet på denne måde, taler vi en mangel på ydmyghed fra Mette Frederiksen i den politiske tjenergerning, som er ret vild. En statsminister, der hævder at være dybt optaget af ’den demokratiske samtale’, men ikke tøver for at tjekke, om hun overholder de regler, der er opstillet for demokratiet - herunder beskyttelsen af borgere mod staten – udøver således her en slags selvskade.

Knap var Mette Frederiksen blevet lukket ind i Statsministeriet i 2019, før hun gik i gang med at befæste magten og tage den fra andre ministerier og forvaltninger. Blandt andet ved at bygge en slags hemmelighedskammer med uklare beføjelser midt inde i Statsministeriet, hvor Frederiksens særlige rådgiver, Martin Rossen, rådede som en slags vicestatsminister.

Da Mette Frederiksen kom til magten, var første ledestjerne ikke, hvor Danmark skulle flyttes hen. Det var at flytte ind i magten, at tage den fra systemet.

Mette Frederiksen kan således i dag på en og samme gang have ret og tage fejl.

Løgne, vildledninger og fortielser blev i den forrige socialdemokratiske regering tilsyneladende pålagt politikerne af systemet, forvaltningen, embedsværket. Tag blot Christiania-sagen, der fældede Morten Bødskov eller diskvalifikationen af Henrik Sass Larsen som finansminister.

Hvilket alt sammen skulle ændres, ja.

Men i sit forsøg på at vende 'departementsstyret' til mere folkestyre, har Mette Frederiksen glemt at spørge sig selv, om hun i rethaveri bare har vendt det hele 180 grader. Med løgne, vildledninger, fortielser samt hele molevitten, og alt hvad der er i den. Som er magten ikke nok for Mette Frederiksens projekt. Vi andre skal også forholdes, hvad der foregår - for en sikkerheds skyld.

Vi overvåges og kontrolleres mere og mere af Mette Frederiksens stat – det er lig med frihed, fortæller justitsministeren os. Alt imens muligheden for det modsatte forværres.

Som sagt: Rethaveriet bekymrer mig mest.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
747 kommentarer
Vis kommentarer

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller