Når bureaukrater vil afhjælpe bureaukrati

'Formanden for Djøf, Henning Thiesen, vil altså indføre kontrol med fordelingen af offentligt ansattes arbejde for at komme kontrol med fordelingen af offentligt ansattes arbejde til livs.' Foto: Ritzau Scanpix
'Formanden for Djøf, Henning Thiesen, vil altså indføre kontrol med fordelingen af offentligt ansattes arbejde for at komme kontrol med fordelingen af offentligt ansattes arbejde til livs.' Foto: Ritzau Scanpix

Mads Kastrup. Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, skriver om politik, kultur og samfund.

’DJØF ERKENDER: Offentligt ansatte er druknet i unødigt bureaukrati,’ stod der i Politiken i går.

Har paven en sjov hat, var min første tanke. Men formanden for fagforbundet, Djøf (jurister og økonomer), har tilmed et forslag til at blive bureaukratiet kvit:

ANSATTE I DET offentlige skal bruge ti timer mere om måneden på borgerkontakt, foreslår han. Hvilket lyder som en tilforladelig idé. Indtil ironien går op for en:

Formanden for Djøf, Henning Thiesen, vil altså indføre kontrol med fordelingen af offentligt ansattes arbejde for at komme kontrol med fordelingen af offentligt ansattes arbejde til livs.

Djøf-formandens forslag er ikke en del af løsningen. Det er en del af problemet.

FORVALTERES FORESTILLING om at forbedre velfærdssamfundet går altid ud på at forvalte mere. Hvor mange forvaltere skal der eksempelvis til for at kontrollere og indsamle data om, hvorvidt forvaltere nu også bruger ti timer mere på borgerne end på at forvalte papir?

Således bestøver bureaukratiet sig selv. Og endda under dække af at være et ’selvopgør’.

STATSMINISTER Mette Frederiksens erklærede i sin åbningstale til Folketinget, at et opgør med overflødigt bureaukrati og new public management er en hovedopgave for hendes regering.

Siden har vi ikke set et eneste initiativ fra Mette Frederiksens side.

DANMARK HAR verdens største offentlige sektor pr. indbygger. Men som alle ved, og som det ofte nævnes på lederplads i Ekstra Bladet, er det ikke kun til gavn for borgerne. Tværtimod. De seneste års udbygning er hovedsageligt spenderet på at øge bureaukratiet. På konsulenter og akademikere i en forvaltning, der synes at opfinde flere opgaver, end den løser.

Dermed stjæler man velfærdsstaten fra dem, der har brug for den. En herskende klasse af projektmagere og bureaukrater har succes med at gøre det danske velfærdssamfund til sit eget beskæftigelsesprojekt. De kolde hænder tager over. Og sygeplejersker, sosu-assistenter, læger, lærere og politibetjente står tilbage viklet ind i et garnnøgle af kontrol og dokumentation.

MEN DET ER trods alt en indrømmelse, Djøf nu kommer med. Forbundet har ellers længe hævdet, at dets medlemmer var udsat for hetz, når kritik af deres bureaukratiske magtbrynde fandt sted. ’Djøf-bashing’, blev det kaldt. Nu medgiver man åbenbart et ansvar for new public management.

Det er givetvis statsministerens krigserklæring mod fænomenet, der har fået Djøf-formanden til at røre på sig. Og derefter komme med en – nå ja, som før nævnt – new public management-løsning.

PERSONLIGT MENER JEG imidlertid ikke, vi har haft Djøf-bashing nok, når det gælder det offentlige. Vi har brug for meget mere. Og vi har også brug for fyringer af kolde hænder til fordel for varme.

For ikke længe siden stod jeg i en debat-sammenhæng, hvor jeg fremførte dette. Åbenbart foran en hel del djøf’ere. Disse blev bestyrtede. De fremstillede sig selv som velfærdsstatens rygrad og sammenhængskraft. Ja, sandt nok, bureaukrati og pseudoarbejde er blevet for omfattende, medgav de. Men det er politikernes skyld.

De nævnte havde åbenbart ikke hørt om forbundets seneste tanker, men holdt sig derimod, som deres tradition byder, til håndbog i ansvarsfralæggelse. 

Og jeg vil se det, før jeg tror på, at landets nyeste socialdemokratiske regering ikke ender samme sted. Trods det deklamerede opgør med den herskende klasse.

NØDVENDIGHEDEN af et ægte opgør skriger og skurrer fra alle styringsregimets samlinger og gesvejsninger. Forvaltningerne er vokset forvalterne over hovedet. Endda i et omfang, så milliarder forsvinder i Skats systemer, diverse it-systemer og i konsulentlabyrinter omkring transport- og anlægsinvesteringer samt i enkelte tilfælde endog snyd og bedrag. Pengene forsvinder i en bermudatrekant af ansvarsfralæggelse.

DER ER faktisk her tale om det egentlige succeskriterium for den nye regering: Kan det oprindelige velfærdssamfund graves fri?

Det kan i sagens natur  ikke anbefales at spørge dem, der har skabt de papirbunker, velfærdssamfundet blev begravet under.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
23 kommentarer
Vis kommentarer