IDIOTI er blevet stedfortræder for fornuft på nationens ypperste anstalt for viden og visdom.

Krænkelses-entusiasmen bliver således ved med at vokse på Københavns Universitet.

Fra institut for Kunst- og Kulturvidenskab har man udsendt mail, hvor instituttets undervisere blandt andet får besked på, at de bør undgå at sige ’han’ eller ’hun’ til deres studerende.

’Undgå at samle/anråbe de studerende med kønnede betegnelser, såsom: damer/piger eller gutter/drenge,’ skriver institutlederen og studielektoren dertil i mailen.

INSTITUTLEDER Mette Sandbye udtaler til Uniavisen, at instruksen skyldes, at der mangler retningslinjer for, hvordan man undgår situationer, ’hvor non-binære og transpersoner ikke føler sig inkluderet’, som avisen skriver.

’Gennem årene har der været nogle transpersoner på vores fag, og dem er der kommet flere af. Det er nyt for os, og der er ingen overordnede retningslinjer for, hvordan vi tackler det, så vi synes, det er fint at adressere over for vores ansatte,’ siger Mette Sandbye.

UNDSKYLD, men giver det ikke sig selv?

Hvis man vil undgå ’situationer, hvor non-binære og transpersoner ikke føler sig inkluderet’, behandler man dem, som man behandler alle andre. Det vil sige uden at skele til deres seksualitet eller køn, da det ikke har nogen relevans for undervisningen.

Og hvis de studerende selv – hvilket nok desværre er tilfældet – hævder, at deres seksualitet, køn, etnicitet, religion eller andet kræver særlige hensyn, er der kun et at sige til dem:

HERMED BEDER I ikke om andres respekt, men andres underkastelse.

Det er den lige vej til krænkelseskulturens diktatur. Ikke desto mindre bliver universitetet ved med at gå i denne retning, og hvor klog er man så?

Tidligere har det været et par studerende på universitetet, der var krænkede over festudklædning med mexicanerhatte. Hvilket rektoren for nationens ypperste institution for lærde valgte at rette ind efter. I januar blev en lektor i biologi bebrejdet, at han talte om ’mænd’ og ’kvinder’ i sin undervisning. Klagen gik netop på, at ikke alle studerende kan identificere sig med de binære køn.

IDENTITETSPOLITIK og krænkelseshysteri er en del af en årtier gammel bevægelse fra USA under samlebetegnelsen ’politisk korrekthed’.

Det er selve forestillingen om, at man med sproget som redskab – særligt ved at fordømme udtryk, begreber, betegnelser, tekster eller sange – kan skabe en bedre, mere harmonisk og eksempelvis køns- og race-ligestillet verden.

PÅ AMERIKANSKE universiteter har man indført begreber som ‘trigger warnings’, ‘safe zones’ og ‘micro aggressions’.

Førstnævnte er en advarsel til sarte studerende om, at der kan optræde anstødelige ord eller scener i en tekst. ‘Safe space’, er en aftale med de studerende om, at der på aftalte steder ikke anvendes sprog eller adfærd, som kan støde de studerende. ’Mikro aggressioner’ betegner ord, gestik, blikke, begreber, der angiveligt kan opfattes som nedsættende over for mindretal.

DET ER KAMPEN OM, hvad man må sige og ikke sige. Og endemålet er, hvem der skal bestemme, hvad ’rigtig’ og ‘forkert’ sprog er. Hvormed man kommer til at bestemme stort set alt. Og hvormed krænkelsesentusiaster til sidst får oprettet et regime.

Politisk korrekthed og herunder krænkelseskultur er en form for fascisme. Det ved folk, der er knap så svage i ånd og tanke som institutledere og rektor på Københavns Universitet.

Historie, lærdom og sprog forsøges saneret i en bestræbelse på at skjule virkeligheder, man ikke bryder sig om, eller som individer finder degraderende. Sproget må ikke røbe en virkelighed, der er ubekvem i forhold til, hvordan en gnidningsfri verden skal se ud.

I MAILEN TIL underviserne fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab opfordres underviserne tillige til at skrive til de studerende inden studiestart for at høre, om de vil kaldes noget andet end det, de hedder. I fald den studerende ikke længere identificerer sig med - og dermed krænkes - over at blive opråbt ved sit fødenavn.

Som mailen afsluttes: ’ Det vigtigste er sådan set, at vi alle lige tænker os lidt om, er parate til at lytte og signalerer inklusionen.’

Nej, det vigtigste må være at fastslå, at I er blevet vanvittige på landets højeste anstalt for viden og indsigt og lige har bevist en afgørende læresætning:

MAN KAN være belæst uden at være begavet.